Statsrevisorerne kritiserer, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end en tredjedel af sagerne fra 2013-2021 på handicapområdet. Se din kommunes omgørelsesprocent her.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
I mere end en tredjedel af sagerne har Ankestyrelsen omgjort kommunernes afgørelser på handicapområdet. Det finder Statsrevisorerne dybt bekymrende.
De skriver blandt andet:
Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Ankestyrelsen har omgjort kommunernes afgørelser i mere end ⅓ af de sager, der er påklaget til Ankestyrelsen i perioden 2013-2021, fordi kommunerne ikke har overholdt gældende regler og love på området. Statsrevisorerne finder dette særligt bekymrende, da det øger risikoen for, at udsatte borgere med psykiske eller fysiske handicap ikke modtager de ydelser, som de er berettigede til.
Samtidigt er de også kritiske overfor Social- og Ældreministeriets tilsyn med kommunerne og deres indsats på handicapområdet, samt at ministeriet ikke har fulgt op på deres viden om problemerne i kommunernes forvaltning af handicapområdet. Konsekvensen er nemlig en øget risiko for, at borgere med handicap ikke modtager de ydelser, som de ellers er berettigede til efter serviceloven.
Se omgørelsesprocenten i din kommune her:
Hjemvisningerne er også talt med
Det er værd at bemærke, at omgørelsesprocenten både indeholder klagesager, der resulterer i en ændring eller ophævelse, men den indeholder også hjemvisninger.
I deres ordliste skriver de om hjemvisninger:
(Hjemvisninger) Betyder, at Ankestyrelsen har sendt sagen tilbage til kommunen med henblik på fornyet sagsbehandling. En hjemvisning kan fx skyldes, at kommunen ikke har sikret den tilstrækkelige dokumentation til, at hverken kommunen eller Ankestyrelsen kan træffe afgørelse, eller at der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.
Det betyder altså, at omgørelsesprocenten ikke kun er et udtryk for fejlafgørelser, kommunen har foretaget, men også dækker over de situationer, hvor Ankestyrelsen eksempelvis har haft brug for flere informationer for at kunne træffe en afgørelse.
En lille del af de kommunale afgørelser
Spørger man landsformanden for social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Jakob Bigum Lundberg, er det en lille procentandel af det samlede antal klager på området.
“Det er en procentandel af klagerne. Det er ikke en procentandel af vores samlede antal afgørelser på området. Så det her er en meget lille procentandel af de samlede antal afgørelse i en kommune,” fastslår Jakob Bigum Lundberg og oplyser, at en enkelt sag i en kommune sagtens kan indeholde flere afgørelser.
Ifølge Bigum er det primært ved hjemvisningerne, at vi ser en stigning.
“Fra sidste opgørelse så vi, at antallet af omgørelser er faldet lidt. Så det går i den rigtige retning. Det er primært ved hjemvisninger, stigningen er sket. Der hvor de går ind og ændrer vores afgørelser lægger på et ret stabilt niveau på ti procent af det samlede antal”, siger Jakob Bigum Lundberg og fortsætter:
“Det er meget utilfredsstillende, at de hjemvisninger sker. Men der kan være mange grunde til dem. Også grunde udenfor kommunens ansvarsområder. For eksempel at borgere ikke har oplyst nogle vigtige forhold omkring sagen, eller at der er sket en ny udvikling i tiden ankesagen har stået på. Men det er ærgerligt, hjemvisninger finder sted. Det er noget, vi gerne vil arbejde med i kommunerne.”
Principafgørelser udvikler retspraksis
Bigum understreger dog, at der altid vil være sager, der bliver anket. Det er den måde, lovgiver fastsætter retspraksis på.
“Lovgivninger på det her område kan ikke lovgive ned i mindste detalje, da der er personsager, vi har med at gøre. Derfor har man fra starten af sagt, der skal være en processuelle tilgang, sådan at den praksis, der udfolder sig fra Ankestyrelsens afgørelser, udvikler retspraksis.”
Noget der ifølge Bigum ville gøre en forskel var, hvis man så på reglerne for merudgiftsydelserne. Det er nemlig ved paragrafferne om merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste, der ankes mest over kommunernes afgørelser. I økonomiaftalen med regeringen for 2022 stod der, at man ville se på, om reglerne for merudgiftsydelserne kunne ændres.
V: Der er for mange direkte fejlafgørelser
Spørger man Venstres socialordfører Marlene Ambo-Rasmussen er der for mange fejlafgørelser.
“Der er desværre for mange direkte fejlafgørelser. I virkeligheden skal vi heller ikke nå op på det niveau, hvor vi lægger på nuværende tidspunkt med hjemvisningerne. Omgørelsesprocenten på hjemvisningerne er al for højt i betragtningen af, at det her betyder noget for borgeren. Der er sager, hvor det er ret afgørende. Det kan jo være hjælpemidler eller en eller anden udsat behandling, borgeren har haft brug for og ikke fået i månedsvis, siger Marlene Ambo-Rasmussen og fortsætter
“Den kritik skal ministeren handle på, og det skulle hun også have gjort sidste år.”
Regeringen er i gang med at løse problemet
Til NB-Social siger social- og ældreminister Astrid Krag i en skriftlig kommentar:
“Borgerne skal naturligvis have den hjælp, de har ret til efter loven. Det er beklageligt, at nogle mennesker ikke får en korrekt afgørelse i første omgang. Fra centralt hold har vi allerede sat en række tiltag i gang. For eksempel har vi styrket socialtilsynet for at sikre større ensartethed og bedre kvalitet i de sociale tilbud. Vi arbejder på at forenkle merudgiftsydelserne til børn og voksne, som er nogle af de sager, der ofte påklages. Vi har i tre økonomiaftaler løftet kommunernes økonomi med i alt 4,6 mia. kr. og i reserven på socialområdet prioriteret retssikkerheden med 117 mio. kr. Desuden er vi i gang med at se på, hvordan vi kan styrke og systematisere ministeriets ressorttilsyn, og vi har taget første skridt mod en specialeplanlægning på socialområdet.”
Artiklen er blevet opdateret med et citat fra social- og ældreminister Astrid Krag. I en tidligere version var der en udtagelse fra Ritzau.
