I Socialpolitisk Redegørelse 2021 kan man læse, at staten bruger næsten 53 milliarder på sociale indsatser i 2020. Særligt voksenområdet trækker beløbet op på grund af udgifterne til botilbud.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Næsten 53 milliarder kroner. Så mange penge brugte staten på offentlige udgifter til sociale indsatser i 2020. Det kan man se i Socialpolitiske Redegørelse 2021.
Det er særligt voksenområdet, staten bruger flest penge på, da man brugte næsten 36 milliarder kroner. Det er også det område, hvis udgifter vokser mest, på grund af udgifterne til botilbud.
Udgifterne på børne- og ungeområdet er generelt mere stabile og var på 17 milliarder kroner i 2020.
Alle tallene, figurerne og tabellerne er i 2021 løn- og prisniveauer.
Voksenområdet: Botilbuddene driver udviklingen
Udgifterne på voksenområdet dækker over indsatser til voksne med handicap, psykiske vanskeligheder og sociale problemer. Her er det særligt udgifterne til udsatte voksne på botilbud, pengene går til. De udgjorde nemlig mere end halvdelen af de 36 milliarder kroner og var på 19,5 milliarder kroner.
Ifølge redegørelsen er udgifterne til voksenområdet steget med 300 millioner fra 2019 til 2020, hvilket primært er drevet af stigende udgifter til botilbud.
Hvor man brugte 18,5 milliarder på udgifterne til botilbud i 2018, så var tallet 19,5 milliarder i 2020.
Enhedsudgifterne:
Ser man på enhedsudgifterne, der angiver, hvad en indsats gennemsnitligt set koster pr. år, til de forskellige typer af indsatser og ydelser til voksne, kan man se, at der er en stor variation. Den variation afspejler blandt andet, at de forskellige indsatser er rettet mod forskellige målgrupper med forskellige behov. Der kan også være forskel på behovet for personale og andre ressourcer, der er afhængig af målgruppen og ydelsens karakter og omfang.
Kommunale forskelle:
På landsplan var de samlede udgifter til udsatte voksne pr. indbygger i alderen 18-64 år 10.200 kroner i 2020. Der er en kommunal variation på mellem 7.400 og 18.600 kroner pr. indbygger.
Der er en tendens til, at vestsjællandske, nordjyske og en række ø-kommuner har højere udgifter pr. indbygger sammenlignet med kommuner i og omkring de store byer – herunder særligt i Midt- og Østjylland samt nord for København.
Den variation kan skyldes en række lokale forhold som socioøkonomiske rammevilkår og befolkningssammensætningen.
Børne- og ungeområdet: Ligger på stabilt niveau
I forhold til udgifterne på børne- og ungeområdet er det 9,8 milliarder, der går til anbringelser udenfor hjemmet. 6,2 milliarder går til forebyggende foranstaltninger. Det dækker også over efterværn. Derudover bruger man en milliard til særlige klub- og dagtilbud.
Overordnet set har udgifterne på børne-ungeområdet ligget på et nogenlunde stabilt niveau over en årrække. Men det dækker over faldende udgifter til anbringelser udenfor hjemmet, samtidigt med at man har stigende udgifter til forebyggende foranstaltninger til børn og unge samt deres familier.
Enhedsudgifterne:
Ved enhedsudgifterne har man inddelt det mellem foranstaltninger og anbringelse.
Her er der ved foranstaltninger igen stor variation ved de forskellige typer af forebyggende foranstaltninger. Særligt udgifterne til aflastningsordningerne var tunge:
Enhedsudgifterne ved anbringelser udenfor hjemmet er generelt højere, når man sammenligner med de forebyggende foranstaltninger.
Forskellene i enhedsudgifterne til både forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden
for hjemmet betyder, at der er meget stor variation i, hvad den sociale indsats koster fra person til person.
Kommunale forskelle
De samlede udgifter til udsatte børn og unge pr. indbygger i alderen 0-17 år var 14.700 kroner på landsplan i 2020. Det dækker over en kommunal variation på mellem 6.300 og 35.000 kroner.
Som ved voksenområdet er der en tendens til, at vestsjællandske, nordjyske og en række ø-kommuner har højere udgifter pr. indbygger, når man sammenligner med kommuner i og omkring de store byer – herunder særligt i Midt- og Østjylland samt nord for København.
0
Læs selve redegørelsen her, og læs nogle af redegørelsens øvrige konklusioner her:
1
