Ankestyrelsen omgjorde 79 sager om tvangsanbringelser i 2020 og 2021. Det er ifølge forsker bemærkelsesværdig få, når man tager travlheden i kommunerne i betragtning.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Ankestyrelsen har omgjort 79 tvangsanbringelsessager i løbet af to år, viser officielle tal. Det er faktisk et meget lille antal sager, hvor kommunerne ikke har haft styr på sagsbehandlingen, vurderer forsker.
I 2020 omgjorde Ankestyrelsen 49 tvangsanbringelsessager, mens omgørelserne i 2021 gjaldt 30 sager. Altså i alt 79 omgørelser. Det viser et nyt svar til Folketinget.
Det skal ses i lyset af Ankestyrelsens samlede antal afgørelser om tvangsanbringelser. I 2020 var der 840 afgørelser, mens der i 2021 var 689 afgørelser. Alt i alt 1.529 afgørelser over de to år.
Det vil sige, at de næsten 80 tvangsanbringelsessager, man har omgjort, svarer til fem procent.
Det er et lavt tal. Det vurderer seniorforsker fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE Mette Lausten, der er ekspert på anbringelsessager. Særligt når man tænker på, hvor travlt man har i kommunerne.
“Set fra min stol er fem procent ikke ret meget. De har meget travlt ude i kommunerne, så hvis jeg skal undre mig over noget, er det måske, at tallet ikke er højere,” siger Mette Lausten og hæfter sig ved alle de sager, der ikke er kommet til Ankestyrelsen.
For det enkelte barn eller den unge er det selvfølgelig fem procent for meget, mener hun. Fejl kan være skadende for troværdigheden for alle parter. Men når man tager højde for, hvor travlt kommunerne har, synes hun ikke, fem procent er et højt tal.
(Artiklen fortsætter under tabellen)
Fejl ved formandsafgørelserne
Ser man på tabellen, kan man konstatere, at det særligt er ved formandsafgørelserne, der laves fejl.
En formandsafgørelse er en akut og midlertidig afgørelse, hvor formanden for børne- og ungeudvalget kan træffe afgørelser om tvangsanbringelser i de situationer, hvor man ikke ville kunne vente på at samle udvalget.
Ifølge Mette Lausten handler det meget om, hvilke informationer formanden havde, inden de måtte træffe en afgørelse.
“Hvor meget får formanden at vide over telefonen en onsdag aften klokken 21, hvor de står med et barn? Vi skal have det her barn et eller andet sted hen lige nu og her. Så får formanden halvandet minuts tale, og så siger han eller hun ja til at lave en tvangsanbringelse,” siger Mette Lausten og fortsætter:
“Jeg tænker det handler om, hvor meget vedkommende har fået af informationer. Og det er så for lidt ifølge Ankestyrelsen til at lave en tvangsanbringelse.”
Når Ankestyrelsen laver en omgørelse, er det ikke det samme som, at barnet eller den unge bliver hjemgivet. Ankestyrelsen har nemlig mulighed for selv at træffe afgørelser om anbringelser. Det betyder, at styrelsen kan rette op på den mangelfulde sagsbehandling.
Derfor var det i 2020 og 2021 kun fem børn og unge, der blev hjemgivet til deres forældre efter Ankestyrelsens omgørelse.
Hvad skal der til for at omgøre?
Ankestyrelsen har fem forskellige omgørelseskategorier. Da en enkelt sag godt kan passe ind i flere kategorier, så er antallet af årsager højere end antallet af sager.
Den første kategori er forkert retsanvendelse. Den bruges, hvis Ankestyrelsen vurderer, at børne- ungeudvalget ikke har brugt de korrekte retsregler, eller hvis udvalgets vurdering af barnets bedste ligger uden for lovens rammer.
Så er der partens klagebemærkninger. Den bruger Ankestyrelsen, når den er uenig i børn- og ungeudvalgets bevisafvejning. Eksempelvis hvis udvalget ikke har forholdt sig til parternes bemærkninger, som ellers kunne tale for et andet resultat.
Den tredje kategori er oplysningsgrundlag/begrundelse. Den bruges, når en sag ikke er tilstrækkeligt belyst til at kunne understøtte resultatet, eller hvis en begrundelse er utilstrækkelig.
Fjerde kategori er andre forhold i sagsbehandlingen. Den kategori bruger man, når der er tale om øvrige væsentlige fejl i sagsbehandlingen.
Sidste kategori er væsentlige nye oplysninger. Den bruges, når nye oplysninger gør, at sagen skifter karakter. Det har som sådan ikke noget med mangelfuld sagsbehandling at gøre.
