Personalemangel udskyder døgnbemanding af akutberedskab

Del artiklen:

Region Hovedstaden arbejder på at finde løsninger, så man kan døgnbemande det psykiatriske beredskab.

Det psykiatriske akutberedskab i Region Hovedstaden skulle egentlig have været døgnbemandet fra 1. september.

Men det har ikke kunnet lade sig gøre, fordi regionen ikke har fundet tilstrækkeligt med psykiatere til at indgå i beredskabet.

Det skriver mediet Dagens Medicin. Regionen bekræfter meldingen over for Ritzau.

– Vi arbejder fortsat på at finde løsninger, så vi kan bemande beredskabet. Så snart det lykkes, vil ordningen gå i drift, skriver regionen til Ritzau.

Beslutningen om at indføre døgnbemanding blev truffet i forbindelse med budgetaftalen for 2022, som blev indgået i september sidste år.

Her står der blandt andet, at man afsætter 0,5 millioner kroner til formålet i 2022, og at man hæver det beløb til 1,1 millioner kroner næste år.

Det psykiatriske beredskab opererer i øjeblikket i tidsrummet 16-8 – altså primært i aften- og nattetimerne. Derudover er der døgnbemanding i weekenderne.

Aftalen går specifikt på, at der også skal være fuld bemanding i dagtimerne i hverdagene.

I Region Hovedstaden ser regionsrådspolitikerne også gerne, at der skal oprettes en ny og døgnbemandet akuttelefon, som er målrettet psykisk syge. Det blev de enige om for to uger siden.

Forslaget har man siden sendt til Social- og Psykiatriudvalget, som skal komme med et forslag til, hvordan akuttelefonen skal se ud.

To dage senere – den 25. august – tog politikerne på Christiansborg hul på forhandlingerne om en tiårsplan for psykiatrien på nationalt plan.

Før det første forhandlingsmøde efterspurgte blandt andet Venstre en økonomisk ramme fra regeringen for, hvordan tiårsplanen skal finansieres.

Men det er endnu ikke fremlagt.

Sundhedsøkonom hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Vive) Jakob Kjeldberg og professor i psykiatri på Københavns Universitet Merete Nordentoft har tidligere vurderet, at der er brug for investeringer i psykiatrien for i alt 4,5 milliarder til driftsudgifter.

Ifølge forståelsespapiret skal planen indeholde forpligtende mål om færre genindlæggelser, kortere ventetider og at øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom.

/ritzau/