Flere danskere kæmper med så store økonomiske og helbredsmæssige udfordringer, at de har sværere ved at deltage i samfundets fællesskaber som alle andre. Det kan blive dyrt for kommunerne.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Der er kommet flere danskere, der kæmper med for eksempelvis økonomien eller helbredet i sådan en grad, at de har svært ved at deltage i samfundets fællesskaber. Det fastslår Fællesskabsmålingen 2022, som VIVE har lavet på vegne af TrygFonden og Mary Fonden.
Det kan i sidste ende blive dyrt for kommunerne, skriver NB-Social.
Læs mere om målingen her.
Det er fem år siden, den første fællesskabsmåling udkom. Målingerne er en undersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i den danske befolkning.
Det dækker over, at undersøgelsen har fokus på deltagelse i samfundet og hverdagslivets fællesskaber. Den afdækker, hvilke grupper i samfundet, der er i en vanskelig livssituation og står uden for de fællesskaber i livet og hverdagen, som de fleste mennesker ellers indgår i.
Fællesskabsmålingen fra 2017 inddelte befolkningen i tre grupper:
- Majoritetsgruppen: Den udgør langt den største gruppe i samfundet. Borgerne her har få sociale og helbredsmæssige problemer, en høj grad af deltagelse i samfundet samt en meget lav grad af eksklusion.
- Risikogruppen: Det er den næststørste gruppe. Her har borgerne udfordringer på nogle områder af livet. Det kunne være økonomiske eller helbredsmæssige. Derfor oplever de også typisk eksklusion på nogle områder af samfundslivet.
- Eksklusionsgruppen: Det er den mindste gruppe. Borgerne her er kendetegnet ved at have et relativt komplekst samspil af sociale, helbredsmæssige og økonomiske udfordringer. Borgerne her oplever en høj grad af eksklusion og står udenfor væsentlige fællesskaber i samfundslivet og hverdagen.
Flere danskere er i risikogruppen
Fællesskabsmålingen 2022 følger op på disse tre grupper her fem år senere. Her kan man se, at risikogruppen er vokset med seks procentpoint. Hvor den i 2016 udgjorde 18 procent af respondenterne, er det i dag hele 24 procent.
Samme tendens finder vi i majoritetsgruppen, der er blevet mindre de sidste fem år. Hvor det i 2016 var på 78 procent af respondenterne, er den i 2021 nede på 71.
Eksklusionsgruppen udgør stadig omkring 5 procent af respondenterne.
I samme periode har der været et fald i livstilfredsheden. Her er der sket et fald i den gennemsnitlige livstilfredshed fra 8,1 i 2016 til 7,8 i 2021 målt på en skala fra 0 til 10, hvor 0 betyder ’slet ikke tilfreds’ og 10 betyder ’fuldt ud tilfreds’.
Det er dog særligt eksklusionsgruppen, der driver den udvikling.
Corona, ulighed og mistrivsel
Undersøgelsen kommer ikke med svar på, hvorfor den udvikling er sket. Den peger dog på coronapandemien og den stigende ulighed som mulige faktorer.
”Det er nærliggende at pege på covid-19-pandemien som en væsentlig faktor, men jeg tror ikke, at hele udviklingen kan tilskrives corona. Helt overordnet ser vi en tendens til mere opdelte samfund i både Danmark og resten af verden, og jeg vil mene, at det i høj grad også er denne polarisering og stigende ulighed, som tallene afspejler,” siger seniorforsker Lars Benjaminsen i en udtalelse. Han har været med til at lave målingen.
Underdirektør i TrygFonden, Kristians Weise, peger mere direkte på corona som årsag:
“Der er ingen tvivl om, at coronapandemien har spillet en stor rolle, fordi den har sat mange af samfundets normale aktiviteter på pause,” siger han i en udtalelse og fortsætter:
“Det vil sige, at hvis man i forvejen ikke havde så stor en social omgangskreds, har det haft større konsekvenser i en periode, hvor det krævede en ekstra indsats at opretholde fællesskaber og relationer.”
Dansk Socialrådgiverforening ser en sammenhæng mellem væksten i risikogruppen og så den høje mistrivsel blandt de yngre generationer. Derfor peger foreningen på behovet for tidligere indsatser:
“Vi kan høre, det hænger sammen med de unge generationer, hvis trivsel er blevet værre. Det kalder i den grad på, at vi som samfund tager hånd om de borgere og får hjulpet, inden problemerne vokser sig større,” siger næstformand Ditte Brøndum.
Pessimistisk syn på fremtiden og ensomhed
Flere respondenter har et pessimistisk syn på fremtiden. Andelen er steget fra 6 procent i 2016 til 11 procent i 2021. Det er dog primært risikogruppen og eksklusionsgruppen, der driver den udvikling.
I eksklusionsgruppen er andelen steget fra 44 procent i 2016 til 70 procent i 2021, mens den tilsvarende andel i risikogruppen er steget fra 13 procent til 25 procent.
Ensomhed er en stor udfordring i eksklusions- og risikogruppen. I eksklusionsgruppen svarer 85 procent at de i høj eller nogen grad føler sig ensomme. I risikogruppen er det 43 procent, hvilket er en stigning fra 34 procent i 2016.
Der er dog også mere positive nyheder i målingen. Andelen af borgere i eksklusionsgruppen, der går til fritidsaktiviteter, er steget. Det skyldes formentligt det store fokus, der har været på problematikken blandt aktører og organisationer i civilsamfundet.
Kan blive dyrt for kommunerne
Særligt stigningen i ensomhed er alvorligt for samfundet og kommunerne. Det har nemlig store økonomiske omkostninger for både borgeren såvel som samfundet.
Ensomhed koster nemlig samfundet 8 milliarder om året ifølge Sundhedsstyrelsen, når man lægger udgifterne til behandling og pleje sammen med den tabte produktion.
Sammenligner man ensomme borgere med borgere, der ikke er det, har de ensomme over 23.000 ekstra indlæggelser. Hvert år har lægerne 400.000 ekstra kontakter på grund af ensomhed. Samtidigt skyldes over 800.000 sygedage om året ensomhed.
Det har særligt store konsekvenser, når ældre medborgere kæmper med ensomhed. De har et dårligere helbred og sværere ved at overvinde sygdom end ældre med stærke sociale relationer.
