De sociale problemer er rykket fra by til land. Det viser ny forskning fra Rockwool Fonden, der netop har offentliggjort en publikation om bosætning i Danmark.

I den kan man læse om udviklingen fra midt firserne til i dag, hvor de sammenligner by- og landkommuner.

I midt firserne klarede bykommunerne sig dårligt med lav beskæftigelse, mange inaktive borgere og meget kriminalitet.

Inaktive referer til personer i alderen 18-64 år, som hverken er beskæftiget eller under ordinær uddannelse.

Men nu er problemerne rykket på landet.

"Hvis vi går tilbage til 1985 var det sådan, at en del af de sociale problemer var ophobet i bykommunerne," siger seniorforsker og projektchef fra Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen og fortsætter:

"Bykommunerne har nu samlet set klaret sig bedre målt på deres indbyggere, mens flere af vanskelighederne og dem, der har vanskeligheder, er flyttet til yderkommunerne."

Beskæftigelsen var eksempelvis 0,7 procentpoint lavere i bykommunerne end i yderkommunerne i 1985. I 2019 var andelen 0,3 procentpoint højere i bykommunerne.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Tabel: Forskel mellem yderkommuner og bykommuner:

Samtidigt er forskellen i kriminalitet udlignet. Det er ikke længere som i 80'erne, hvor kriminaliteten var langt højere i bykommunerne.

Spørger man Marie Louise Schultz-Nielsen, er det svært at pege på en direkte årsag til udviklingen:

"Formentligt er det en kombination af flere ting. I takt med det er blevet relativt mere attraktivt at bo i byerne. Der kommer flere arbejdspladser, og det bliver dyrere at bo der. Så bliver det også vanskeligt for folk med lavere indkomster at følge med og få fodfæste."

Sociale problemer i udsatte boligområder har bredt sig til hele landet

En anden forskel på udviklingen i by- og landkommuner er ifølge Rockwool Fonden, at sociale problemer i udsatte boligområder har bredt sig, så det ikke længere er et storbysfænomen, men også gør sig gældende i yderkommunerne.

Samtidigt er udsatte boligområder mere eksponeret for sociale og integrationsmæssige udfordringer.

Rapporten peger på, at der, hvor segregationen er steget i Danmark, har udsatte boligområder oplevet en større stigning i segregeringen end et gennemsnitligt boligområde. Og det gælder også den etniske dimension, hvor segregeringen ellers på landsplan er faldet de seneste 20 år.

"Indenfor de udsatte boligområder er der sket en større ophobning af personer med lav indkomst, ikke-vestlig oprindelse og der er flere almene boliger," siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Hun fortsætter:

"Der er i dag flere af de udsatte boligområder, der ligger i yderkommunerne."

De udsatte boligområder ligner de øvrige beboerområder mindre i 2019 end i 1987. Koncentrationen af personer i familier med lav indkomst, kort uddannelse og ikke-vestlig oprindelse er gradvist blevet relativt højere sammenlignet med de

øvrige boligområder.

Måden undersøgelsen måler udsathed er ved at se på ’Inaktivitetsmålet’, som angiver,

hvor stor en andel af beboerne i den arbejdsdygtige alder, der står udenfor arbejdsmarkedet, og ’ungeuddannelsesmålet’, som angiver, hvor mange helt unge beboere, som er udenfor uddannelsessystemet.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

De lokale muligheder spiller en rolle

Fra 1987 til 2019 falder andelen af boligområder, som ligger i bykommunerne, og som er udsatte efter inaktivitetsmålet, fra 76 procent til 52 procent, mens andelen, der ligger i yderkommuner, stiger fra 16 procent til 33 procent.

Ser man på ungeuddannelsesmålet, falder andelen af udsatte boligområder, som ligger i bykommuner, fra 82 procent til 44 procent, mens andelen, der ligger i yderkommuner, stiger fra 7 procent til 42 procent.

Netop de mål er ret sensitet overfor lokale forhold.

"Især inaktivitetsmålet er følsomt overfor, hvilke muligheder, der er på de lokale arbejdsmarkeder. Når relativt flere af arbejdspladserne i dag er i bykommunerne, så er det selvfølgelig også med til at vanskeliggøre det for folk, der bor i yderkommunerne," siger Marie Louise Schultz-Nielsen.