På trods af den kommunale service er blevet løftet med økonomiaftalerne for 2025, 2026 og 2027, går langt de fleste midler til det specialiserede socialområde. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, for hver 100 kroner, som kommunerne har fået mere til service siden 2018, er 61 kroner gået til det specialiserede social- og undervisningsområde.

Siden 2018 er 61 procent af realvæksten nemlig gået til de specialiserede områder.

Udgiftsvæksten på området har medført, at andelen af serviceudgifterne, der går til specialiserede områder, er steget. I 2025 lå de på 28 procent af de samlede kommunale driftsudgifter.

Stigningen, der har været i de kommunale serviceudgifter fra 2018 til 2025, kan særligt henføres til en markant stigning i 2025.

Botilbudsområdet står for 40 procent af stigningerne

Siden 2018 er udgifterne steget med 5,4 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 24 procent.

Udgifterne til socialområdet for børn og unge er steget med 4 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 17 procent. Øvrige udgifter til voksenområdet er steget med 2,0 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning på 9 procent.

På skoleområdet er de specialiserede udgifter vokset med 1,9 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 14 procent.

Botilbudsområdet er den største udgiftspost. Samtidig er det også den post, der er vokset mest siden 2018.

VIVE har tidligere undersøgt udviklingen i udgifter for perioden 2018-2022. På børne- og ungeområdet er udviklingen især drevet af flere brugere. Det skal ses i lyset af den stigende mistrivsel og stigningen i antallet af børn og unge med psykiatriske diagnoser.

Andelen af børn og unge, som modtager forebyggende foranstaltninger, er steget. Omvendt er enhedsudgiften til de forebyggende foranstaltninger faldet.

På voksenområdet er både brugerfrekvens, brugsfrekvens og enhedsomkostninger steget. Det peger på, at både antallet og kompleksiteten af borgere med særlige behov er steget.