KL-toppen ønsker også et profitloft på fem procent.

KL-toppen ønsker også et profitloft på fem procent. - Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix (arkiv)

KL: Offentlige og private aktører skal have samme betaling, når de løser ens opgave

I kampen mod velfærdskriminalitet foreslår KL nu, at der ikke må være forskel på betalingen, når offentlige og private tilbud løser samme opgave.

Udgivet: 22/10/2026

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Det skal være slut med, at der er forskel på prisen, alt efter om der er tale om et offentligt eller privat tilbud. Sådan lyder budskabet fra KL-toppen, der i et nyt debatindlæg hos Altinget kommer med to forslag til bekæmpelsen af velfærdskriminalitet.

"For det første ønsker vi indført et grundlæggende princip om, at når private og offentlige aktører løser den samme opgave, skal de have den samme betaling. Sådan gælder det også på for eksempel ældreområdet og det sikrer en god og rimelig konkurrence mellem offentlige og private tilbud."

Sådan skriver KL formand Peter Rahbæk Juel, KL næstformand Martin Damm og formand for KL's Socialudvalg Lasse Frimand.

Her peger de konkret på, at den kommende takstmodel på botilbudsområdet netop vil sikre en ligestilling mellem offentlige og private tilbud.

Derudover gentager de forslaget om et profitloft på fem procent.

De understreger, at der ikke er tale om et opgør med de private aktører på området, men at det derimod handler om at sætte en klar grænse overfor de kriminelle.

Sidst opdateret: 22/10/2026 - 11:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]