Selvom udgifterne til de specialiserede indsatser er vokset markant siden 2018, er der store forskelle på, hvor mange penge den enkelte kommune bruger på specialiserede indsatser. Det fastslår en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er særligt i kommuner på Vestsjælland, Lolland, Falster, Vestegnen og i Nordjylland, hvor udgifterne per indbygger ligger over landsgennemsnittet i 2025 målt pr. indbygger i kommunen.

De kommunale variationer kan både dække over forskelle i antallet af borgere med særlige behov, men også forskelle i serviceniveau og udgiftsstyring kommunerne imellem.

Selvom de seneste tre års økonomiaftaler har afsat milliardbeløb til den kommunale service, er det ikke ensbetydende med, at serviceniveauet på almenområdet stiger, hvis en stor del af udgifterne går til at dække udgifterne på specialiserede områder.

På landsplan har der samlet været et løft af kommunernes økonomi fra 2018 til 2025, også når man ser bort fra de specialiserede områder. Det er dog langt fra tilfældet i alle kommuner.

Kortet nedenfor viser, at der i næsten halvdelen af kommunerne har været negativ realvækst i de kommunale serviceudgifter pr. indbygger, når man ser bort fra de specialiserede områder.

(Det skal dog tolkes med forbehold, da der måles på serviceudgifter pr. indbygger og ikke et udgiftstræk baseret på den demografiske sammensætning i den enkelte kommune. Det demografiske træk kan således være større eller mindre end befolkningsudviklingen, hvis alderssammensætningen har rykket sig.)

Ser man på de samlede kommunale serviceudgifter, har 27 kommuner oplevet negativ realvækst, når man ser bort fra de specialiserede områder. (Et forbehold er dog, at de samlede kommunale serviceudgifter kan være påvirket af befolkningstilbagegang, som mindsker behov for kommunal service.