At de socioøkonomiske forhold børn vokser op under har vedvarende betydning for både ens sundhed og velvære resten af livet er veldokumenteret. Der er en sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og dødelighedsrisiko, hvilket betyder, der er en social ulighed i for tidlig død. Jo kortere uddannelse ens forældre har, jo større risiko er der for at dø tidligt i voksenlivet - hvilket i denne sammenhæng vil sige før man fylder 40 år.

Et nyt studie fra Københavns Universitet, der blev bragt i tidsskriftet The Lancet Public Health, viser, at store dele af sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og tidlige dødsfald kan forklares ved en belastet barndom. Næsten 50 procent af sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og dødelighed kan nemlig forklares ved graden af belastninger i ens barndomshjem.

I studiet har man inddelt uddannelsesniveauer i henholdsvis lavt, der er ni års skolegang eller mindre, middel, der er 10 til 12 år og høj, der er mere end 12 år. Graden af belastninger blev vurderet ud fra tre dimensioner, som man oplevede i alderen 0 til 16 år. Det var økonomisk afsavn, tab eller truslen om tab i familien og familiedynamikker, der dækker over, hvad der foregår i hjemmet. Det kan være forældres eller søskendes psykiske sygdomme, forældres misbrug eller separation.

Sammenligner man på tværs af uddannelsesniveauer kan man se, at de grupper med forældre med lave eller middellange uddannelser oplever væsentligt flere tidlige dødsfald end børn af højtuddannede forældre. Særligt tydeligt bliver det, når man sammenligner de lavt uddannede forældre med de højtuddannede.

Men her kommer belastningsniveauet i barndommen ind i billedet. For de børn, hvis forældre havde en middellang uddannelse, kan 41,5 procent af sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og dødelighed forklares af belastningsniveauet. For de lavt uddannede er det hele 46,4 procent.

Men hvad kan man så gøre ved den sociale ulighed? Ifølge postdoc og medforfatter på studiet Leonie K. Elsenburg kræver det flere komponenter.

"Hvis man hindrer belastninger i barndommen eller konsekvenserne af belastninger i barndommen, vil det kunne reducere den sociale ulighed, som sammenhængen mellem forældres uddannelsesniveau og tidlig dødsfald afspejler. Konkret kræver det flere komponenter. Det er ingen simpel løsning," siger hun og fortsætter med nogle hypoteser om mulige indsatser:

"Men en løsning kunne være, hvis man målrettet forsøger at reducere fattigdom, forbedre boligsituationen og nabolagene og kombinerer det med at forbedre uddannelsessystemet og velfærdssystemet generelt set. Løsningen er ikke simpel, da det er en kompleks udfordring, men hvis vi vil gøre noget ved de omstændigheder, vil vi sandsynligvis kunne reducere den sociale ulighed og de tidlige dødsfald."

Det centrale er, at man får gjort noget ved de belastninger, børnene oplever i barndomshjemmet, og det er der forskellige politiske redskaber til, fortæller hun.

Med studiet er det første gang, forskere med så stort et datagrundlag kan forklare årsagerne til, at der er en sammenhæng mellem forældres uddannelsesniveau og dødelighed.

Studiet indeholder data fra mere end 1,2 millioner børn født mellem 1. januar 1980 og 31. december 2001.