Efterårsvalgtrommerne slår. I hvert fald hvis man lytter til flere anonyme kilder på Christiansborg. Og det er dårlig nyt for socialområdet, der endnu engang risikerer udskydelser og nedprioriteringer.

Der er formentlig kun en person i Kongeriget Danmark, der ved, hvornår valget præcist kommer. Det er statsminister Mette Frederiksen, der med Grundloven i ryggen kan udskrive valg, når hun vurderer, det passer ind i programmet.

Men hvis rygterne står til troende, kan det have stor betydning for socialområdet.

Sandheden er nemlig, at efteråret ellers var der, en række socialpolitiske initiativer skulle realiseres. Det kan blive svært, hvis politikerne har travlt med at kravle i lygtepæle og dele flyers ud.

Groft sagt: Man kan nærmest en-til-en bruge Helle Thorning-Schmidts "Der kommer en rigtig god løsning i morgen"-formulering til at beskrive regeringens politik på socialområdet. Regeringen har nemlig udskudt en række planer og lovforslag på området.

Eksempelvis lovforslaget bag Barnets Lov, som der blev indgået en politisk aftale om tilbage i maj 2021, er blevet udskudt til efteråret 2022. Først sidst i valgperioden passer det ind i kalenderen hos regeringen med den selverklærede børnenes statsminister i spidsen.

Så er der evalueringen af det specialiserede socialområde. Den er som bekendt blevet udskudt ad flere omgange. Det seneste vi har hørt her på redaktionen er, at planen stadig er, evalueringen skal offentliggøres indenfor et par uger, og en aftale skal landes inden sommer.

Men selv hvis tidsplanen holder denne gang, vil man ikke kunne nå at vedtage noget i nuværende samling. Det vil derfor tidligst være i samlingen 2022/2023, man vil kunne gøre noget på handicapområdet.

Så har vi Hovedloven, der skal sikre en helhedsorienteret indsats for udsatte borgere. Den blev egentlig aftalt under VLAK-regeringen, men har siden lavet vente på sig. Som det er nu, er den udskudt til første januar 2023.

Slutteligt vil social- og ældreminister Astrid Krag også præsentere sit oplæg til en ny ældrelov. Det skal selvfølgelig også ske i efteråret.

Hvem ved, hvad en ny regering vil prioritere?

Det er helt legitimt, at en regering har behov for at udskyde flere politiske forslag. Det kan der være mange gode grunde til.

Ligeledes er det helt fair, at den til enhver tid siddende regering selvfølgelig selv må bestemme, hvad den vil prioritere politisk.

Men ved netop at have udskudt så mange planer og forslag, er der en risiko for, at vi ender med et socialpolitisk forsømt efterår, fordi politikerne har travlt med at føre valgkamp.

Derudover er det også sådan, at et valg kan betyde, at en ny regering kommer til magten. Vi har ikke oplevet, at en statsminister er blevet genvalgt siden Anders Fogh Rasmussen blev det i '05 og '07.

Selv hvis Mette Frederiksen får fire år til, er der ikke meget, der tyder på, at hun får lov til at lave endnu en etpartiregering, som historisk er sjældne i Danmark, da vi har en langt større tradition for kollisionsregeringer.

Allerede nu ved vi, at De Radikale ikke vil støtte endnu en etpartiregering, hvilket deres politiske leder Sofie Carsten Nielsen har slået fast i Politiken. Og selvom Mette Frederiksen stadig fører i meningsmålingerne, er det ofte svært for en socialdemokrat at tælle til 90 uden at have De Radikale med.

Det betyder med andre ord, at medmindre De Radikale trækker den udmelding tilbage, så kommer der en ny regering efter næste valg. Også selvom statsministeren stadig hedder Mette Frederiksen. Og om den regering har samme prioriteringer på socialområdet står hen i det uvisse.

Det betyder, at alle de mange initiativer, som den socialdemokratiske mindretalsregering trods alt har på socialområdet, kan risikere at drukne i valgkamp og en ny regering, der skal sætte sin egen retning i en tid, hvor pengene er øremærket demografien og forsvaret. Og det er dårlig nyt for socialområdet.