Kun tre gange nævnes handicap i den 40 sider lange afrapportering og de 87 siders bemærkninger fra eksperterne, som har givet input til regeringens kommende ældrelov.

Det er bemærkelsesværdigt, da handicapområdet på servicesiden spiller tæt sammen med ældreområdet - blandt andet i forhold til anvendelse af §83 i lov om social service, der handler om hjemmehjælp.

Faktisk er det sådan i dag, at anvendelsen af lov om social service er aldersubestemt med nogle enkelte særlige undtagelser. En ny ældrelov vil derfor skabe nogle snitflader, vi ikke har i dag, da den fra regeringens rådgivningspanel foreslås aldersbestemt for borgere over 67 år.

Rejser et utal af spørgsmål om snitflader

Alene i forhold til §83 i serviceloven er der ifølge Danmarks Statistik tale om 28.000 borgere, der modtager hjælp, som er under 67 år. Mange af dem har et handicap, hvilket rejser en række spørgsmål.

Det har man også noteret sig i Danske Handicaporganisationer (DH), som repræsenterer 35 handicaporganisationer og deres medlemmer.

”Hvad skal der for eksempel ske, hvis man i dag modtager støtte efter serviceloven og når alderen for den nye ældrelov? Beholder man sin hjælp efter serviceloven, eller skal man visiteres efter den nye ældrelov?" spørger formand for DH, Thorkild Olesen, og fortsætter:

"Hvis det er sidstnævnte, skal ældreloven jo indeholde servicelovens ydelser. Hvis det er det første - og man ”bliver i serviceloven” - hvad sker der så, når man bliver ældre og for eksempel får brug for en plejehjemsplads?”

Det problem forholder rådgivningspanelet sig kort til i rapporten. Her skriver man, at et eventuelt alderskriterium skaber snitfladeproblematikker i forhold til borgere, der modtager ydelser efter serviceloven, men som vil overgå til en ældrelov, når de når en alder, hvor ældreloven gælder.

”Det gælder ikke mindst inden for handicapområdet," står der i rapporten.

Så man er opmærksom på de mulige udfordringer, men kommer ikke med et eneste løsningsforslag på de mange sider.

Måske i strid med EU’s charter

Thorkild Olesen er ikke den eneste, der peger på udfordringerne med en aldersopdelt lovgivning.

Alzheimerforeningen peger i deres bemærkninger til løsningskataloget på, at det er uklart, om indførelse af en selvstændig ældrelov med et aldersbestemt adgangskriterie til offentlig hjælp er forenelig med internationale menneskerettigheder og EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

Her fremhæver man blandt andet, at enhver forskelsbehandling på grund af handicap og alder er forbudt.

”Der er derfor grund til at spørge Regeringen og Folketingets partier, om de virkeligt ønsker, at fremtidens demografiske udfordringer skal mødes med aldersdiskriminerende lovgivning, eller at udfordringerne for mennesker med et handikap eller demenssygdom uanset alder skal reguleres efter bestemmelserne i en ny ældrelov?” skriver Alzheimerforeningen.

Organisationer: En aldersgrænse er uhensigtsmæssig

Thorkild Olesen rejser et andet relevant spørgsmål:

”Når vi bliver ældre, vil mange få et handicap. For eksempel kan vores syn, hørelse eller bevægelighed forsvinde. Men den store handicapvinkel mangler at blive set på i løsningskataloget. Det skal en ny ældrelov tage højde for,” siger Thorkild Olesen.

Tilsvarende rejser KL, som har siddet med i ekspertgrupperne, et advarselsflag i deres bemærkninger.

”KL er bekymret for forslaget om et alderskriterium, der definerer, om man er omfattet af loven. Det vil skabe en række gråzoner til anden lovgivning og andre målgrupper, for eksempel borgere med handicap og borgere, der ikke falder inden for alderskriteriet, men har behov for ydelser efter loven."

KL fortsætter:

"Og en aldersgrænse forekommer derfor uhensigtsmæssig”

Det bakkes op af Danske Ældreråds formand, Inger Møller Nielsen, som også har siddet i regeringens rådgivningspanel. Hun mener også, at det er uhensigtsmæssigt, at man i rapporten peger på alder som en afgrænsning i lovgivningen.

”Set i lyset af, at både ældre og yngre mennesker har behov for pleje, sygepleje og genoptræning, mener vi ikke, at alder kan bruges som en afgrænsning,” siger Inger Møller Nielsen i en pressemeddelelse.

Ud over KL, Alzheimerforeningen og Danske Ældreråd tilkendegiver en hel del af de organisationer, der har været repræsenteret i regeringens rådgivningspanel og som dermed har bidraget til grundlaget for afrapporteringen, at en aldersgrænse for en ældrelov er uhensigtsmæssig. Det er blandt andet Ældresagen, Faglige Seniorer, DSR og SelvejeDanmark.