En af grundene til, at kommunerne kæmper med budgetterne på det specialiserede socialområde, skyldes manglende viden og data. Det viser en ny undersøgelse fra KMD Analyse.

Socialområdet er under pres i kommunerne. Udgifterne stiger, da levealderen stiger generelt i samfundet, antallet af borgere med psykosociale problemstillinger vokser, og antallet af unge med behov for behandling stiger.

Men nu viser den nye undersøgelse fra KMD Analyse, at der er et uudnyttet potentiale, når det kommer til at tøjle udgifterne på socialområdet.

Der er nemlig stor mangel på ensartet data, så kommunerne bedre kan evaluere indsatserne og fremskrive udgifterne. Som det er i dag, bliver langt de fleste budgetter på socialområdet lagt ud fra erfaringerne fra tidligere budgetår og politiske prioriteringer. Ikke ud fra data om borgeren eller viden om effekten.

”Effektmålingen beror typisk på en sagsbehandlers vurdering fra sag til sag. Vi kan i undersøgelsen se, at kun en tredjedel i nogle eller de fleste forløb sammenligner udgifter og effekter med samme indsats i landets andre kommuner,” siger Lars Kornerup, direktør for social og sundhed i KMD, i en udtalelse.

Han fortsætter:

”43 procent af respondenterne svarer, at begrænset viden om sammenhængen mellem en indsats til en borger og udgiften for det samlede forløb er en barriere for at kunne visitere borgere til indsatser, der har den lavest mulige omkostning for kommunen. Det kan man for eksempel løse ved at samkøre fagsystemer med økonomisystemer i egen kommune og på tværs af kommuner.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ifølge undersøgelsen mangler kommunerne ensartet data på borgerniveau, så man kan forklare sine faktiske udgifter. Kommunerne mangler også viden om, hvilken effekt kommunens indsats har haft på borgerne samt erfaringer fra andre kommuner.

Konsekvensen er, at det bliver utroligt svært for kommunen at vurdere, om udgifterne er proportionale med effekten hos borgeren.

Netop data på borgerniveau er afgørende, da 77 procent af respondenterne i samme undersøgelse mener, at enkeltsager den største årsag til, at kommunerne ikke overholder budgetterne på det specialiserede socialområde.

Særligt vanskeligt at lægge realistisk budget for borgere med psykosociale behov

I undersøgelsen har man både på børne- og voksenområdet set nærmere på, hvor det er mest vanskeligt at lægge et realistisk budget.

For begge områder er det borgere, der er visiteret med psykiske lidelser, som er de sværeste at lægge realistiske budgetter efter. Derudover er målgruppen ved begge områder efterfulgt af visiteret efter sociale problemer.

Eftersom gruppen med psykosociale problemstillinger vokser, kunne det tyde på, at det fremadrettet vil være vanskeligt at lægge realistiske budgetter på socialområdet.

Børne- og ungeområdet:

Voksenområdet:

Alle 98 danske kommuner fik spørgeskemaet tilsendt og blev anmodet om, at chefer på det specialiserede socialområde eller anden repræsentant for det specialiserede socialområde besvarede spørgeskemaet, evt. med bistand fra yderligere personer fra kommunen efter behov. Denne tilgang er valgt for at imødekomme de forskellige måder at organisere sig på blandt kommunerne.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført af 35 respondenter fra 35 kommuner, store som små, fra alle fem regioner i Danmark. Det statistiske grundlag for rapportens konklusioner svarer altså til 36 procent af de danske kommuner, hvilken man som læser bør være opmærksom på.20

Undersøgelsen blev gennemført online af Norstat i perioden 2. maj-10. juni 2022.