"Det handler om at få omlagt noget struktur og selvfølgelig tilføre ekstra midler," siger ministeren.

"Det handler om at få omlagt noget struktur og selvfølgelig tilføre ekstra midler," siger ministeren. - Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix (arkiv)

Minister: Selvfølgelig skal der tilføres ekstra midler til Familieretshuset

I et nyt interview erkender socialministeren, at Familieretshuset mangler penge. Det sker i kølevandet på fyringer samt en ny undersøgelse fra tænketanken Justitia, der har undersøgt retssikkerheden.

Udgivet: 31/08/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Familieretshuset mangler penge. Det er budskabet fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et interview med DR.

Den udmelding kommer efter, at den juridiske tænketank har undersøgt retssikkerheden i Familieretshuset.

Her peger en ny rapport på flere uhensigtsmæssigheder. Det er både vilkårlighed i visitationen af sager, der er et fald i anvendelse af børnesagkyndige undersøgelser og sagsbehandlere, der ikke har talt med begge parter i sagen.

”Det høje konfliktniveau, der kan opstå i denne type sager, tryktester vores retssikkerhed. Konsekvensen er, at barnet kan blive afskåret fra kontakten med en af sine forældre, ligesom forælderen, der udsættes for samarbejdschikanen, kan blive frataget kontakten med sit barn, selvom personen ikke har gjort noget forkert," siger Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson i en udtalelse og fortsætter:

"Sådanne sager har afgørende betydning for børn og forældres liv. Derfor skal sagerne behandles hurtigt og med et betryggende retssikkerhedsniveau, så vi kan sikre, at alle parter i sager kommer videre på en god måde. Det kræver både at Familieretshuset har tilstrækkelige ressourcer og et effektivt system uden retssikkerhedsmæssige brister. ”

Du kan læse hele rapporten her.

100 mand skal fyres

Problemerne i Familieretshuset stopper ikke der. Sidste torsdag kom det frem, at der skulle fyres 100 medarbejdere ud af de 750 medarbejdere, der arbejder i Familieretshuset.

"Efter vedtagelsen af Finansloven for 2023 i maj 2023 er der ingen vej uden om, at vi nu varsler afskedigelser, der vil sikre, at Familieretshusets udgifter i 2024 passer til den forventede bevilling i 2024, oplyste direktør for Familieretshuset Anette Hummelshøj i en pressemeddelelse.

Det fik følgende reaktion fra Dansk Socialrådgiverforening.

"Selvfølgelig er jeg bekymret for de af vores medlemmer, der er bekymret for, om de har et job på den lange bane, samt de andre, der skal sige farvel til gode kollegaer," sagde forkvinde Signe Færch hun til NB-Social og fortsatte:

"Men jeg er også bekymret for, hvad det kommer til at betyde for det her system, og den hjælp, man giver til familier, der står et meget sårbart sted i en konfliktfyldt skilsmisse."

Læs også:
Socialrådgiverforening: Fyringer i Familieretshuset rammer også kommunerne

Minister: Selvfølgelig skal der tilføres ekstra midler

I et nyt interview med DR siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun ikke kan leve med kritikken fra Justitia. Derfor betragter hun det som gode inputs til kommende forhandlinger om Familieretshuset, som ministeren havde indkaldt til allerede før sommerferie.

Direkte anspurt om problemet kan løses uden flere ressourcer svarer ministeren:

"Nej. Det handler om at få omlagt noget struktur og selvfølgelig tilføre ekstra midler."

Sidst opdateret: 31/08/2023 - 13:12

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]