Efter revidering af regler: Magtanvendelserne på handicapområdet er fordoblet

Fra 2019 til 2022 er der sket en fordobling af indberettede magtanvendelser, viser ny evaluering. Ifølge DH kan det skyldes bedre indrapportering.

Udgivet: 07/09/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Der er markant flere indberettede magtanvendelser på handicapområdet. Fra 5.551 magtanvendelser i 2019 til hele 13.127 i 2022.

Det viser en ny stor evaluering af de reviderede magtanvendelsesregler, som Rambøll Management Consulting har lavet. Den kan du læse her.

I 2020 trådte de reviderede magtanvendelsesregler i kraft. Senere i efteråret skal de genbesøges af Folketingets partier.

Når politikerne så skal se på reglerne, vil de kunne konstatere, at der er langt flere indberettede magtanvendelser på handicapområdet.

Samtidig vurderer flere kommuner i perioden 2020-2023, at der er større overensstemmelse mellem det faktiske antal magtanvendelser og det indberettede antal magtanvendelser på handicapområdet, når man sammenligner med demensområdet, hvor magtanvendelsesreglerne også er i spil.

Seks ud af ti kommuner vurderer, at indberetningerne på handicapområdet i 2022 er på niveau med det faktiske antal udførte magtanvendelser. Det gør sig kun gældende for omkring tre ud af ti kommuner på demensområdet.

(Artiklen fortsætter under figuren)

Medarbejderne savner opkvalificering

I undersøgelsen kan man også læse, at både medarbejderne på botilbuddene og lederne kender de reviderede magtanvendelsesregler. Men hvor lederne mener, at de har fået tilstrækkelig kompetenceudvikling, så efterlyser mange af medarbejderne opkvalificering.

Den opkvalificering peger både lederne og medarbejderne på skal ske ved løbende genbesøg og genopfriskning lokalt frem for kortvarige kursusforløb.

Der er dog også nogle situationer, hvor medarbejderne kommer i tvivl om reglernes beføjelser. Her er der særligt to forhold, hvor der opstår tvivl.

  • I tilfælde, hvor medarbejderne skal balancere omsorgspligt og borgerens selvbestemmelsesret - det kunne være ved forskellige hygiejnesituationer.
  • I situationer, hvor der kan være flere lovbestemmelser til stede - for eksempel i forhold til sundheds-, arbejdsmiljø-, og socialområdet.

Ifølge evalueringen er der et forbedringspotentiale, når det kommer til at højne medarbejdernes vurdering af den enkelte borger i spændingsfeltet mellem omsorgspligt og selvbestemmelse.

Til gengæld vurderer både lederne og medarbejderne, at de reviderede regler giver handlemuligheder i forhold til at drage omsorg for borgerne.

DH: Kan skyldes bedre indrapportering

Hos Danske Handicaporganisationer (DH) glæder formand Thorkild Olesen sig over, at reglerne bliver brugt, da de skal sikre, at blandt andet borgere på botilbud ikke lider overlast.

"Så det er rigtig godt, at de bliver brugt, og at man husker at indrapportere, når der sker magtanvendelser," siger han til NB-Social.

Ifølge Thorkild Olesen betyder fordoblingen af magtanvendelser ikke nødvendigvis, at der har været flere magtanvendelser. Det kan også være et udtryk for, at kommunerne er blevet bedre til at indrapportere.

"Det vigtigste ved magtanvendelser er ikke at lave bureaukratisk bøvl. Det vigtigste er, at man rapporterer magtanvendelse ind, så man ude på det enkelte botilbud bruger dem til at lære, hvordan man kan undgå at bruge dem."

Fakta om magtanvendelse:

Servicelovens regler om magtanvendelse handler om situationer, hvor omsorgspersonale kan anvende magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, der har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Det fremgår af serviceloven § 124, stk. 2, at dette alene må ske ”for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed, eller tilgodese hensynet til fællesskabet på botilbuddet eller dagtilbuddet eller hensynet til andre”.

Magtanvendelsesreglerne var dog uklare, og derfor lavede man revideringen. Her var formålet med at sikre bedre og tydeligere regler om magtanvendelse, hvilket skulle give personalet på eksempelvis botilbud og plejecentre bedre muligheder for at drage omsorg for borgerne samt minimere risikoen for omsorgssvigt, og beskytte borgeren mod unødige indgreb i selvbestemmelsesretten.

Politisk ville man begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb måtte ikke erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand.

Der er nemlig en række dilemmaer og udfordringer, når man på den ene side både vil sikre borgerens selvbestemmelse og privatliv, men også sikre omsorg, værdighed og tryghed.

Et eksempel kunne være, hvis en borger forlader sin bolig uden at være klædt på, eller hvis borgere er voldsomme mod hinanden.

Sidst opdateret: 07/09/2023 - 12:47

Emner: Udsatte

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]