Nedenfor kan du læse alle regeringens socialpolitiske initiativer for den kommende sæson fordelt på ressortministre.

Socialministeren:

Ophævelse af lov for Grønland om børns retsstilling og om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning som sat i kraft for Grønland, forældreansvarsloven og retsplejelov for Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at ophæve lov for Grønland om børns retsstilling og at ændre reglerne om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab i retsplejelov for Grønland som følge af ikraftsættelse for Grønland af børneloven og lov om børns forsørgelse.

Ændring af lov om frikommunenetværk og barnets lov (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder m.v. i Frikommuneforsøg II og rettelse af fejl i underretningspligten, satser m.v. i barnets lov) (Okt II)

Lovforslaget har til formål at forlænge visse forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk med et år, så de kan gennemføres indtil den 31. december 2024. Formålet er, at kommunerne i frikommunenetværkene kan fortsætte visse forsøg på det sociale område, som regeringen umiddelbart finder, har potentiale for at blive udbredt, men hvor det i givet fald skal reguleres i forbindelse med eventuelt andre ændringer af den relevante lovgivning. Forlængelse af perioden giver dermed mulighed for at fortsætte forsøg, indtil eventuelt anden lovgivning er fastsat. Lovforslaget har desuden til formål at rette utilsigtede fejl i barnets lov, herunder i reglerne om underretningspligt for personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv. Lovforslaget retter bl.a. op på, at der utilsigtet er sket en udvidelse af omfanget af underretningspligten i forbindelse med vedtagelsen af barnets lov, som træder i kraft 1. januar 2024.

Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at fastsætte regler vedrørende grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.) (Jan I)

Lovforslaget har til formål at lovfæste sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Lovforslaget har endvidere til formål at forenkle og afbureaukratisere reglerne, herunder vedrørende de kommunale børne- og ungeudvalg, samt rette op på mangler i den socialretlige lovgivning. Det drejer sig bl.a. om at skabe det nødvendige klare hjemmelsgrundlag for anbringelsen på tilbud efter serviceloven af færøske og grønlandske borgere, der er dømt til anbringelse på en institution, samt handlekommuneforpligtelsen for grønlandske og færøske borgere, der under ophold på et tilbud i Danmark dømmes til anbringelse på en institution.

Lov om socialt frikort (Feb I)

Med et socialt frikort får borgere med særlige sociale problemer mulighed for at tjene op til 40.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette fradrages i andre offentlige ydelser. Lovforslaget vil medføre, at borgere også kan visiteres til og anvende et socialt frikort fra 2025 og frem. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 og en kommende aftale om at permanentgøre ordningen med et socialt frikort fra 2025 og frem.

Ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn m.v. (Indførelse af specialeplanlægning m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at muliggøre en udrulning af en specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om social service m.v. (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har bl.a. til formål at foretage ændringer af reglerne om magtanvendelse over for voksne med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne i lov om sociale service afsnit VII. Det følger af ændringsloven fra 2019, hvormed den seneste revision af magtanvendelsesreglerne blev gennemført, at social- og boligministeren skal fremsætte forslag om revision af reglerne i folketingsåret 2023/24.

Ændring af børneloven, adoptionsloven og forskellige andre love (Forenkling af familiedannelse ved voksenadoption m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at forenkle familiedannelse, herunder at indføre ”medfaderskab” som retligt forældreskab og lempelse af adgang til voksenadoption. Lovforslaget har endvidere til formål at imødegå forældrefremmedgørelse og forlænge gyldigheden af en prøvelsesattest m.v.

Indenrigs- og Sundhedsministeren:

Ændring af sundhedsloven, lov om social service og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser i psykiatrien) (Jan II)

Lovforslaget har til formål dels at flytte behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regional integreret behandling af patienter med både en psykisk lidelse og et alkohol- eller stofmisbrug (patienter med dobbeltdiagnose), dels at omlægge de særlige pladser i psykiatrien. Lovforslaget er en opfølgning på aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2024, hvormed det er aftalt, at en trinvis ibrugtagning af et regionalt integreret dobbeltdiagnosebehandlingstilbud skal påbegyndes pr. 1. september 2024, og at de særlige pladser i psykiatrien skal omlægges med virkning fra 1. juli 2024.

Ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at etablere rammerne for et lettilgængeligt kommunalt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og/eller symptomer på psykisk lidelse. Det nye tilbud skal sikre mulighed for udredning og behandling uden for den regionale psykiatri og være af ensartet høj kvalitet. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne fra september 2022.

Ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Opfølgning på evaluering af notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, styrkelse af mindreårige patienters rettigheder m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at evaluere psykiatrilovens § 16, stk. 2, om notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter. Lovforslaget er en opfølgning på tillægsbetænkningen til L 84 A fra folketingsåret 2021/22, hvoraf det bl.a. fremgår, at sundhedsministeren senest den 1. marts 2024 skal fremsætte lovforslag i Folketinget om revision af loven. Lovforslaget har derudover til formål at styrke mindreårige patienters rettigheder ved at give alle mindreårige patienter ret til at klage over tvangsforanstaltninger samt at få beskikket en patientrådgiver, uanset om der foreligger et samtykke til iværksættelse af tvangsforanstaltninger fra forældremyndighedsindehaveren.

Beskæftigelsesministeren:

Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v. (Udmøntning af kommende aftale om nyt kontanthjælpssystem og 37 timers arbejdspligt) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at gennemføre ændringer i kontanthjælpssystemet og en ny 37 timers arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med et integrationsbehov. Lovforslaget er en opfølgning på en kommende politisk aftale, der forventes indgået i 2023 samt regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.

Ændring af lov om social pension og flere andre love (Mulighed for dispensation til eksport af pensionstillæg, forenklet beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste m.v., aftalefrihed i fleksjobordningen og ændring af mellem-kommunal refusion for førtidspension og seniorpension) (Nov II)

Formålet med lovforslaget er at justere fire områder på førtidspension- og fleksjobområdet, bl.a. ved at indføre en dispensationsmulighed, så ikke-erhvervsaktive personer med handicap kan ansøge om at medtage førtidspensionens eller folkepensionens pensionstillæg ved bopæl inden for EU/EØS. Derudover lægges der op til at justere reglerne vedrørende henholdsvis beregning af fleksløntilskud herunder i forhold til tabt arbejdsfortjeneste og mellemkommunal refusion for førtidspension og seniorpension samt præcisere regler for at understøtte aftalefrihed i fleksjobansættelser på ikke-overenskomstområder.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Lempelse af regler for udlandsophold i EU/EØSlande for kontanthjælpsmodtagere) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at sikre, at Danmark overholder EU-retlige forpligtelser og ikke begrænser helt korte udlandsophold i andre EU/EØS-lande for modtagere af kontanthjælpsydelser.