Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil lade det være op til hver enkelt kommune at beslutte sig for, om de vil bruge det såkaldte IPS-forløb til psykisk sårbare, der gerne vil i arbejde. Det skriver han i et svar til Folketingets sundhedsudvalg.

Ministeren anerkender, at IPS-metoden får flere i arbejde end ved en almindelig indsats i jobcentret. Han medgiver også, at forskningen peger på, at der kan spares penge ved at omlægge indsatsen for psykisk syge til IPS-forløb.

Derfor har han bedt STAR om at informere om forløbet og undersøge, hvor mange kommuner der bruger det nu. Men Peter Hummelgaard vil ikke lægge pres på kommunerne for at bruge netop IPS-forløbet.

Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen i landets jobcentre, lyder det fra ministeren, der fortsætter:

"Det betyder, at det er op til den enkelte kommune i samarbejde med den regionale psykiatri at beslutte, hvorvidt der skal tilbydes en IPS-indsats. Der er i lovgivningen ikke noget til hinder for, at kommunerne i samarbejde med den regionale psykiatri implementerer IPS, men det er på den anden side heller ikke lovpligtigt for kommunerne."

Ud på det almindelige arbejdsmarked

IPS er en forkortelse af Individuelt Planlagt job med Støtte og "er en beskæftigelsesindsats målrettet mennesker med psykisk sårbarhed eller diagnose, som har et ønske om og er motiverede for at komme i job eller uddannelse," skriver IPS Center Danmark på sin hjemmeside.

Eksperter efterlyste i sidste uge en national strategi for at udrulle IPS-metoden. Ifølge Jyllands Postens oplysninger bruger 36 af landets 98 kommuner hele eller dele af metoden, så der er potentiale til at få flere med.

Det nye ved IPS er, at der fokuseres på, at få psykisk syge i almindelig beskæftigelse i stedet for at træne i skånejob i lukkede miljøer eller i en virksomhedspraktik. På den måde er metoden en forlængelse af den ændring af beskæftigelsespolitikken, vi gennem de senere år har set for andre grupper af arbejdsløse.

I IPS-forløbet tilbydes derudover også støtte, efter at personen er kommet i job. Det sker i et samarbejde mellem kommunen og den regionale psykiatri.

Til Jyllands Posten forklarer Thomas Nordahl Christensen, ph.d. og forsker på Copenhagen Research Center for Mental Health (Core), at IPS-indsatsen bygger på den enkeltes egen motivation.

"De melder sig til IPS på et tidspunkt, hvor de gerne vil arbejde struktureret på at komme i job igen. Man bliver ofte overrasket over, hvor mange der faktisk gerne vil det. Men det er ikke alle, som vil være i stand til at kunne arbejde ordinært, så borgerne skal ikke tvinges," siger han.

Thomas Nordahl Christensen og to andre eksperter efterlyser en national strategi for udrulning af IPS-metoden til alle kommuner, og at der afsættes penge til at skyde det i gang.

"Vi kunne være nået længere i Danmark, hvis vi havde haft en national strategi. IPS bliver så småt implementeret, men det er på initiativ af de enkelte kommuner," siger Nordahl Christensen til Jyllands-Posten.

Det siger forskningen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan ikke give et bud på, hvad økonomien er i at bruge IPS-metoden, skriver beskæftigelsesministeren i sit svar til Folketinget. Han medgiver dog, at der på baggrund af en samfundsanalyse er grund til at tro, at der "potentielt kan være besparelser ved, at flere kommuner anvender IPS-indsatsen."

Et randomiseret forsøg viser samtidig, at der er 13 procent flere psykisk syge, der får ordinært arbejde efter at have deltaget i et IPS-forløb. I alt 60 procent i forhold til lidt over 40 procent af dem, der fik den sædvanlige indsats i jobcentret.