2.740 nytilkomne førtidspensionister er i perioden 1. januar 2013 til den 31. januar 2021 afgået ved døden i løbet af de første seks måneder, efter de fik tilkendegivet pensionen. Det viser et nyt svar fra den nu tidligere fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye til Enhedslistens beskæftigelsesordfører Victoria Velásquez.

I samme periode har 87.380 personer fået tildelt førtidspension. Af dem er det altså 3,1 procent, der er afgået ved døden i løbet af det første halve år.

Det er ikke kun borgere på førtidspension, Mattias Tesfaye har svaret på. Der er nemlig både borgere i ressourceforløb, sygedagpenge eller i jobafklaring, fleksjob eller ledighedsydelse samt borgere på kontanthjælp. Men ved alle de øvrige ydelser er tallet "kun" omkring en procent.

Særligt tallene for dødeligheden på førtidspension er bekymrende, hvis man spørger Iben Nørup, der er lektor for Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

"Når det er indenfor de første seks måneder, så er der en ret stor overdødelighed i gruppen af førtidspensionister," siger Iben Nørup og fortsætter:

"Når vi kigger på de typiske veje ind i førtidspension, så kommer man først og fremmest fra ressourceforløb, da det er den primære visitering. Så er der en mindre andel, der kommer direkte fra sygedagpenge. Langt de fleste, der bliver pensioneret i dag, bliver pensioneret efter, de har været med i et afklarende forløb. Med så høj en dødelighed kunne man diskutere, om man bare skulle have tilkendt pensionen uden eller med en væsentligt kortere afklaring."

Tallet for dødeligheden indeholder også de borgere, der pludselig bliver syge og derfor får et intensivt og kortvarigt sygdomsforløb.

"Der er jo også folk, der pludselig bliver syge. Det kan være cancerpatienter for eksempel. Som bliver meget syge, søger pension, får det tilkendt og som så dør ret hurtigt efter et kort sygdomsforløb," fortæller Iben Nørup, der dog også hæfter sig ved, at der trods alt ikke er så mange af den type forløb.

Det er værd at bemærke, at man ikke kan sammenligne på tværs af ydelsesgrupper, da der er store forskelle i sammensætningen for ydelsesgrupperne, hvor der er forskellige målgrupper for forskellige ordninger.

Derudover kan personerne i en ydelsesgruppe på ét tidspunkt ikke nødvendigvis sammenlignes med personerne i samme ydelsesgruppe på et andet tidspunkt, da den ændrede folkepensionsalder har betydning for gennemsnitsalderen i ydelsesgrupperne. På samme måde kan konjunkturforhold have betydning for ændringer af ydelsesgruppernes sammensætning over tid.