Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) vil ikke se på udligningen - som ifølge flere eksperter påvirker det specialiserede socialområde på en dysfunktionel måde - før der foreligger en evaluering på området. Det fremgår af nyt folketingssvar.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) vil ikke se på udligningen - som ifølge flere eksperter påvirker det specialiserede socialområde på en dysfunktionel måde - før der foreligger en evaluering på området. Det fremgår af nyt folketingssvar. - Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix (arkiv)

Minister skyder endnu engang problemer med udligning til hjørne

Alt er lammet på det specialiserede socialområde, før stor evaluering på området er på plads. Den har dog snart to år på bagen og lader stadigvæk vente på sig.

Udgivet: 22/02/2022

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Reformen af den kommunale udligning med virkning fra 2021 har skabt problemer med incitamentsstrukturen på botilbud indenfor det specialiserede socialområde. Fagfolk frygter en afspecialisering til skade for de handicappede, hvilket kom frem på en høring i januar 2022.

Men Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) vil ikke ændre på udligningen, før der foreligger en samlet evaluering af det specialiserede socialområde. Det kommer frem i et folketingssvar til Folketingets Social- og ældreudvalg mandag.

"Som jeg tidligere har tilkendegivet, skal der samles samlet op på evalueringen af det specialiserede socialområde, når denne foreligger. Her er alle forslag selvfølgelig også velkomne. Det må i givet fald være afgørende, at eventuelle ændringer på området giver en forbedring og samtidig er forholdsvis enkle og gennemsigtige for kommunerne," skriver han.

Kaare Dybvad påpeger ifølge folketingssvaret, at en tilbagerulning af udligningsreformen på dette område ikke løser problematikken, som fagfolk frygter. Nemlig at flere kommuner opretter egne botilbud på det specialiserede socialområde, fordi det er billigere end at flytte borgerne ud af kommunen til specialiserede tilbud.

Ministeren fremhæver også, at professor Per Nikolaj Bukh har nævnt, at nye tillæg - som blev foreslået på høringen - kan give en "dysfunktionel incitamentsstruktur og dermed øge risikoen for, at kommuner vil lade økonomiske hensyn dominere over faglige hensyn."

Men det er netop den problematik, som den nuværende ordning allerede giver, fortalte flere af deltagerne til høringen i januar.

Læs også:
Bred høringsenighed: Udligningsreform skal justeres

Evaluering af handicapområdet tager sin tid

Selve evalueringen af det specialiserede socialområde foregår dog ikke i Indenrigsministeriet hos Kaare Dybvad, hvor udligningen ellers hører til. Evalueringen foregår derimod hos social- og ældreminister Astrid Krag (S).

Hun igangsatte evalueringen tilbage i juni 2020, men den endelige rapport er altså ikke blevet til noget endnu.

Læs også:
Kulegravning af det specialiserede socialområde kommer først i 2021

Hverken Astrid Krag eller Kaare Dybvad deltog med fysisk fremmøde til høringen.

Sidst opdateret: 24/02/2022 - 00:21

Temaer: Udligning

Emner: Det specialiserede socialområde

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]