Der er stor forskel i børns kompetencer. Det vil forskere gøre noget ved.

Der er stor forskel i børns kompetencer. Det vil forskere gøre noget ved. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Socialt tilbud til kommunerne: Få hjælp til børnehave- og vuggestuebørn

Universitetsforskere tilbyder alle landets kommuner at få hjælp til at implementere en ny pædagogiske ramme. Men de forpligter sig til at arbejde med modellen i fire år og tilbagelevere data.

Udgivet: 03/03/2022

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Op til 15 procent af danske elever har svært ved at forstå, hvad de læser, selvom de godt kan læse ordene. 15 procent af alle femårige børn har sproglige kompetencer, der svarer til et treårigt barn.

Der er for stor forskel i børenes sproglige, matematiske og socio-emotionelle kompetencer, når de forlader vuggestue og børnehave. Det problem vil forskere fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet gøre noget ved, skriver DKnyt.

De har lavet en ny pædagogisk ramme kaldet 'Vi lærer sammen', som både styrker sprog og vigtige kompetencer hos børn i dagpleje, vuggestue og børnehave. Den har en dokumenteret effekt for alle børn uanset alder, køn, etnicitet og socioøkonomisk baggrund.

Rammen er blevet afprøvet i dagplejer, vuggestuer og børnehaver i cirka en fjerdedel af landets kommuner. Her fik de en række positive resultater. Børnehavebørns udvikling i ordforråd var eksempelvis 68 procent højere end de børn, der ikke deltog i projektet.

Den model vil forskerne fra TrygFondens Børneforskningscenter have udbredt til flere danske kommuner. Noget af det kommunerne får, hvis de deltager i projektet, er materialekasser til stuer og dagpleje, kompetenceudviklingskurser til alt pædagogisk personale, aktiv understøttelse af implementering og meget andet. Til gengæld skal kommunen også medfinansierer implementeringen. Det koster 40 kroner pr. barn om året.

I første omgang er der kun plads til 12 af landets kommuner.

Sammen med universitet støtter Trygfonden indsatsen med 20 millioner kroner de næste fem år.

Læs mere om projektet og resultaterne her.

Sidst opdateret: 03/03/2022 - 13:03

Emner: Børnehaver

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]