I en række svar til Folketinget forholder social- og ældreminister Astrid Krag sig til borgere, der modtager tilbud om behandling efter servicelovens § 102.

Her kan man blandt andet se en tal for, hvor mange borgere, der modtager tilbud om behandling efter § 102 for 63 kommuner. For langt de fleste kommuners vedkommende er det meget få borgere.

Bemærk "*" bruges ved antal personer større end 0 og mindre end 6 af hensyn til borgerne.

Det er kommunerne, der ud fra en konkret og individuel vurdering tager stilling til, om en borger opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter § 102. § 102 giver kommunerne en mulighed for, at de kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter ud over tilbud efter § 85.

Det er sådan, at servicelovens § 102 er en KAN paragraf, der generelt ikke bliver anvendt så meget ude i kommunerne. En af grundene til det er, at kommunerne mener, det er regionernes ansvar at stå for behandling. Det kommer af sektoransvarlighedsprincippet.

Da det er en KAN paragraf, findes der ingen klagemulighed over manglende anvendelse, da kommunen ikke er forpligtet til at anvende paragraffen men henvise borgeren til behandling i "den rette sektor".

Om tilbuddene siger ministeren i et af svarene:

"Tilbud efter servicelovens § 102 gives til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning."

"Udgangspunktet for behandling efter serviceloven er, at det sædvanlige behandlingssystem skal anvendes. Der kan imidlertid være borgere, der har så alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug eller lignende, at det kræver en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingstilbuddet," siger ministeren i et andet svar og fortsætter:

"Servicelovens § 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødne specialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurdering ikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Det vil sige, at mulighederne inden for det sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte."

Se tal for de 63 kommuner her:

Relevante paragraffer

§ 85

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

§ 102

Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.