
Den nuværende definition af stigmatisering er ikke særlig anvendelig ifølge flere forskere. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Forskere præsenterer ny definition af stigmatisering
Definitionen af stigmatisering er ikke særlig anvendelig, da den er unødvendigt krævende og kompleks. Det mener forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, der har forslået en ny definition.
Udgivet: 31/05/2022
Stigmatisering er et udbredt fænomen på socialområdet. Problemet er bare, at definitionen af stigmatisering er alt for krævende og kompleks, hvilket gør den svær at arbejde med. Det mener forskere fra Statens Institut for Folkesundhed, der har introduceret en ny og mere anvendelig definition, der gør det nemmere at måle stigmatisering.
Stigmatisering er et vigtigt begreb at beskæftige sig med, da det både påvirker ens mentale og fysiske helbred. Men den eksisterende definition af stigmatisering er ikke særlig anvendelig, mener Martin Marchman Andersen, der er lektor ved Statens Institut for Folkesundhed.
Han har sammen med professor Anna Paldam Folker og professor Somogy Varga lavet et nyt studie, der netop ser nærmere på stigmatisering og introducerer en ny definition.
De definerer stigmatisering som:
Der er tale om stigmatisering, når der er en borger bliver stemplet, udsat for negative stereotyper, der er en sproglig separation og en magtasymmetri.
Martin Marchman Andersen siger i en udtalelse:
"I dag refererer man til definitionen fra en videnskabelig artikel, skrevet af Link og Phelan i 2001, nemlig ’Conceptualizing stigma’. Den er citeret mere end 10.000 gange. Men den definition er ualmindeligt krævende, hvilket gør det uklart, om det vitterligt er stigmatisering, man finder, når man forsøger at måle det. Derfor er der grund til at genoverveje definitionen på stigmatisering."
Derfor har Martin Marchman Andersen, Anna Palfam Folker og Somogy Varga en ny definition, der gør afstanden mellem definitionen af stigmatisering og målingen af det kortere, så det bliver mere anvendeligt.
”Vi foreslår derfor en ny definition, som er mere enkel og præcis, og som vil gøre det lettere for forskere at måle, om en gruppe rent faktisk er stigmatiseret,” forklarer Martin Marchman Andersen i en udtalelse.
/Høyer
Sidst opdateret: 31/05/2022 - 13:06














































