Regeringen og et bredt politisk flertal indgik i sidste uge en aftale om helhedsindsatser til udsatte borgere. NB-Beskæftigelse har bedt socialchef i Halsnæs Jakob Jensen vurdere aftalen, fordi han i flere år har stået i spidsen for helhedsindsatser i kommunen i forbindelse med et frikommuneforsøg.

Jakob Jensen mener, der er er mange gode elementer i aftalen, som gør det muligt at arbejde på tværs af forvaltningerne til gavn for borgerne. Men da aftalen ikke byder på et understøttende IT-system, kan man ikke kalde det et grundlæggende opgør med silotænkningen, siger han.

Det er ellers netop det, den politiske aftale lægger op til. Det står direkte i aftaleteksten, at den kommende hovedlov skal "gøre op med silotænkning i kommunerne og skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse og sammensatte behov med det formål, at flere bliver i stand til at mestre eget liv og komme i beskæftigelse."

Men hvis dokumentation for indsatsen fortsat skal rapporteres i flere forskellige systemer under hver enkelt forvaltning, vil siloerne stadig bestå, lyder det fra Jakob Jensen. Mere om det til sidst i artiklen.

Nu først til de dele af aftalen, som Halsnæs' socialchef er glad for.

Kommuner beslutter omfanget

Kommunerne får med den kommende lov mulighed for selv at bestemme, hvor langt de vil gå i helhedsindsatsen på flere områder. Dels skal de selv afgøre, hvor bred målgruppen skal være ud over en klart defineret skal-gruppe. De skal også selv beslutte, om en koordinerende sagsbehandler skal have myndighedsansvar på tværs af forvaltninger.

I aftalen er der to målgrupper for en helhedsindsats. En skal-gruppe, der skal omfattes af helhedsindsatsen, og en kan-gruppe, der altså kan omfattes.

Skal-gruppen er begrænset til borgere, der er fyldt 25 år, som har en jobplan og modtager ydelser fra jobcentret og samtidig har et fysisk eller psykisk handicap og får særlige ydelser eller er anbragt efter serviceloven. Læs mere i aftalen.

Kan-gruppen er så bredt defineret, at kommunerne har betydelig indflydelse på hvor mange, der skal omfattes. Den består af 'voksne borgere over 18 år, som har komplekse og sammensatte problemer, og som vurderes at have et potentiale for udvikling og progression i forhold til arbejdsmarkedet og øget livsmestring.' Kommunerne kan give en helhedsindsats, 'hvor det vurderes, at det giver fagligt mening i forhold til den enkelte borger.'

Det betyder, at der kommer til at være forskel på, hvor mange der omfattes i hver kommune. Men alligevel er Jakob Jensen glad for den brede formulering. Den betyder nemlig, at de kommuner, der gerne vil gå så langt som muligt, kan gøre det.

"Vi kan i princippet vælge at hjælpe alle dem, der vil blive hjulpet bedre med en helhedsindsats. Vi kan også vælge at gøre den bredere end den, der er beskrevet her," siger han. Og det er ikke økonomien, der kommer til at stoppe det, fortæller Jakob Jensen. Koordinerende sagsbehandlere, der både har myndighedsansvar og den tætte relation til en borger eller en familie er ikke dyrere end den sagsgang, der er i de fleste kommuner. Det viser erfaringerne fra frikommuneforsøget i Halsnæs.

"Men det er klart, at hvis vi i en periode skal gøre noget mere for at hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet, så bliver det dyrere i den periode. Det kan jo være en god investering, men kræver selvfølgelig, at vi lykkes. Vores erfaring er, at det kan lade sig gøre," siger Jakob Jensen.

Myndighed på tværs er valgfrit

Det helt afgørende i den helhedsorienterede tilgang er, at en borger kun skal henvende sig ét sted i kommunen og have én plan, der både omfatter sociale, sundheds-, børne, og beskæftigelsesforhold. Ifølge forslaget skal også hele familier have en samlet plan.

Det har sagsbehandlerne også arbejdet med under frikommuneforsøget i Halsnæs.

"Det giver god mening med én plan for de generelle målgrupper, men spørgsmålet er, om det giver så meget mening at lave en plan for en hel familie. Vi har forsøgt, men de fleste af disse familier har så komplicerede forhold indbyrdes, at det er svært at arbejde med en fælles familieplan i praksis," siger Jakob Jensen.

En koordinerende sagsbehandler, der skal være borgerens indgang til kommunen, er en central del af udspillet. Men da kommunerne får både metode- og procesfrihed, er det op til den enkelte kommune, om sagsbehandleren skal have myndighedsansvar på tværs af forvaltningerne, eller om de stadig vil lægge beslutningerne i de enkelte forvaltninger.

Flere kommuner har tidligere fortalt, hvordan det bliver besværligt at arbejde med én plan, at myndighedsansvaret ligger i de forskellige forvaltninger. Jakob Jensen er derimod glad for, at kommunerne selv kan bestemme, hvordan de organiserer sig - selvom Halsnæs har haft succes med at give tværgående myndighedsansvar til koordinerende sagsbehandlere.

Det kan simpelthen være svært at rekruttere medarbejdere, der har alle de nødvendige kompetencer til at løse alle opgaverne, forklarer han.

"I vores oprindelige projekter var vi meget ambitiøse og havde sagsbehandlere, der både havde myndighedssiden og udfører-siden hos familierne. For to-tre år siden blev vi i tvivl, om det gav familierne den hjælp, de havde brug for, fordi kompetencerne til det hele ikke var til stede. Vi gav det en ny chance og fik nye medarbejdere og kompetencer ind, og det gik godt. Men man kan jo sidde i Kalundborg og for den sags skyld i København og have svært ved at rekruttere kompetencer til det her, og man skal jo have det til at fungere."

"Organisatorisk frihed er vigtigt, hvis man vil have, at vi skal lave så mange helhedsindsatser som muligt," siger Jakob Jensen.

Ikke et opgør med silotænkningen

Når Jakob Jensen har sagt en del om det positive, der kan komme ud af aftalen om en helhedsindsats for udsatte borgere, er der stadig ét stort men. For i aftalen er det ikke nævnt, at helhedsindsatsen skal understøttes af et IT-system. Og derfor er dokumentationskravene næste uoverstigelige.

"Jo mindre dokumentation, vi skal lave, jo nemmere bliver det at sammensmelte myndighed og de udøvende. Der, synes jeg, der er noget, der mangler i aftalen. I den praktiske verden er det meget svært uden IT-understøttelse, for tre forskellige fagsystemer giver længere processer og kræver flere kompetencer. Vi skal jo helt simpelt kunne indberette til Danmarks Statistik, og i forvejen er der steder, hvor det er besværligt," siger Jakob Jensen.

"Vi har i flere år arbejdet på en løsning på ungeområdet, og vi har ikke fundet nogen endnu. Der skal vi dokumentere over og under 18 år for både børn og voksne. Der er en børnefaglig undersøgelse, uddannelsesplan og en jobplan."

"Nu skriver de, at de vil gøre op med silotænkningen i kommunerne. Ja tak, hvis vi kan gøre op med silotænkning i staten, så kunne det lade sig gøre. Vi er jo nødt til at organisere os i siloer, så længe statens krav er i siloer," siger Jakob Jensen.

Nye indsatser i HOI-loven

Og så en enkelt god ting mere, som Jakob Jensen har fået øje på i aftalen om en ny lov om helhedsorienteret indsats (HOI-loven). Partierne vil udvide indsatsviften med helt nye indsatser, skriver de.

Det er ikke beskrevet hvilke indsatser, det konkret drejer sig om, men Jakob Jensen opfordrer kraftigt til, at det kommer til at betyde, at der i fremtiden bliver bedre mulighed for at give økonomisk støtte til ting, der kan give borgeren et positivt skub fremad.

"Jeg læser det som en bredere mulighed for økonomisk støtte til ting, som man normalt ikke giver støtte til. For eksempel borgerstyrede budgetter, hvor vi i en projektperiode har kunnet give op til 50.000 kroner til at købe og gøre ting, som borgerne ellers ikke ville have fået lov til. Det har vi savnet for voksne, mens lovgivningen på børneområdet i forvejen er mere fleksibel."

"For når vi står i praksis, kan der være mange barrierer for en borger. Det kan være nogen, der bor i en bolig, der er helt slidt ned, hvor det vil være et rigtig godt skub at købe nyt inventar til lejligheden. Det kan være til nye tænder eller til at købe en hund. Det kan også være at tage en uddannelse inden for negle- og frisørteknik, som ikke er anerkendt (til tilskud) men er et skub i rigtig retning. Som jeg læser aftalen, bliver mulighederne for økonomisk tilskud mere fleksible, og det er meget positivt. Hvis jeg læser forkert, vil jeg kraftigt opfordre til, at det kommer ind i lovgivningsprocessen. Det er et redskab, vi mangler for at kunne hjælpe disse borgere," siger Jakob Jensen.