"Gæld er en af de ting, der kan være en voldsom belastning for udsatte mennesker, og som kan betyde, at de har svært ved at komme videre i livet. Blandt andet ved vi, at mange hjemløse har gæld, og hver fjerde hjemløse angiver økonomiske problemer som årsag til deres hjemløshed."

Sådan lyder det fra social- og ældreminister Astrid Krag i en pressemeddelelse i forbindelse med regeringens nye aftale, der skal nedbringe danskernes gæld til det offentlige.

I den nye gældsaftale er der forskellige initiativer, der har til formål at hjælpe socialt udsatte. Der er nemlig sket en stigning i antallet af skyldnere under lavindkomstgrænsen.

Med aftalen har skyldnerne ret til at anmode om eftergivelse af gæld til det offentlige.

Gæld kan helt eller delvist eftergives, hvis en skyldner ikke har udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtigelser og at eftergivelsen vil føre til varig forbedring af den pågældendes økonomiske forhold. Det beror på en konkret vurdering af den udsattes økonomiske forhold, konkret livssituation og omstændighed, da gælden blev stiftet.

Typisk har det været sådan, at man ikke har kunne få eftergivet gæld, hvis man havde uafklarede økonomiske forhold - som arbejdsløshed eller hjemløshed, hvilket er i tråd med konkursloven.

Men Gældsstyrelsen har mulighed for eftergivelse, der giver langt videre adgang til eftergivelse for socialt udsatte. Reglen kan nemlig også bruges til gældseftergivelse for

skyldnere, som for eksempel er arbejdsløse eller uden fast bolig.

Det er denne adgang til eftergivelse, som aftalepartierne ønsker udsatte borgere i højere grad skal kunne benytte.

Varig finansiering af gældsrådgivning

Et andet element i aftalen er at sikre varig finansiering af gældsrådgivningen fra 2023. Nogle af midlerne går til frivillige og sociale foreninger samt private organisationer, der yder uvildig og gratis økonomi- og gældsrådgivning lokalt, regionalt og landsdækkende.

"De frivillige organisationer løfter en vigtig opgave for udsatte mennesker, hvis gæld er vokset ud af kontrol. Derfor lovede vi før valget at styrke gældsrådgivningen, og det er jeg glad for og stolt af, at vi nu leverer på ved at sikre en varig finansiering og styrkelse af de frivillige organisationer, der yder uvildig gældsrådgivning,” siger social- og ældreminister Astrid Krag i en pressemeddelelse.

Gældsaftalen er indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Enhedslisten står udenfor gældsaftalen. Til Jyllands-Posten siger skatteordfører Rune Lund (Ø):

"Der er også gode elementer i aftalen, men bundlinjen er, at man har valgt at tage penge fra over 100.000 mennesker i samfundet, som stort set intet har. Det er helt og aldeles forkert og hamrende asocialt."

Bekymret for de allermest udsatte

Hos Rådet for Socialt Udsatte ser de flere positive elementer i aftalen, men de er bekymret for de mest socialt udsatte borgere, der risikerer at komme endnu mere i klemme.

"Når det bliver nemmere at få eftergivet gæld, så bliver det nemmere for nogle. Renten bliver også halveret, det er rigtig positivt. Dem, som vi er rigtig bekymret for i Rådet for Socialt Udsatte, er dem, vi repræsenterer. Som har sociale problemer, er på kontanthjælp eller andre ydelser," siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Kira West til NB-Social.

Et element af aftalen er nemlig 'ret og pligt'-ordningen, hvor skyldnere, der gør en indsats og selv tager initiativ til at forbedre deres livssituation, delvist kan få eftergivet deres gæld til det offentlige.

"Det vi er bekymret for, det er, at med muligheden for at få eftergivet gæld følger et 'ret og pligt'-princip. Her står der, at man skal udvise initiativ til at forbedre sin egen livssituation og gennemføre en eller anden afdragsordning. Det er ikke realistisk for de mest socialt udsatte. Dels har de ikke noget at give af. De lever ofte et kaotisk liv, hvor de tager stoffer, er hjemløse og lever fra hånden til munden."

Derfor finder Kira West det uhensigtsmæssigt, at aftalen indeholder den ordning.

"Jeg er ked af, man lægger sådan et princip ned over aftalen. Det de her mennesker har brug for er hjælp - ikke straf."

En gældsspiral, der er svær at komme ud af

Gæld er et stort problem for socialt udsatte, der gør, at det bliver rigtig svært at komme ud på den anden side.

"Gæld for socialt udsatte er en af flere medvirkende årsager til, at man forbliver i udsathed. Man taler om det, der hedder en gældsspiral. Det er, når man først har rigtig dårlig økonomi og tit også har sociale problemer, så stifter man gæld. Både til offentlige og private lånefirmaer og den slags" siger Kira West og fortsætter:

"Så sidder man endnu mere i saksen, og det bliver en spiral, hvor det er rigtig svært at komme ud, fordi du ikke kan låne penge til et indskud til egen bolig for eksempel og andre ting, der kunne få dig på fode igen."

Og det er et problem for socialt udsatte, der som konsekvens bliver fastholdt i deres situation.

"Hvis man ikke har mulighed for at afdrage på sin gæld, bliver den bare større og større."