
Et pilotstudie hos SDU viser, at en kørestolsbruger med delvis kronisk lammelse efter en hjerneblødning kunne rejse sig selv op. Nu skal ny robotteknologi testes i større skala. (Arkivfoto) - Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Ny genoptræningsteknologi kan potentielt frigøre flere hænder
Tre forskere - en ingeniør, en humanist og en idrætsfysiolog - mødte en dag hinanden. Resultatet er en ny form for genoptræningsrobot, der potentielt kan få flere kørestolsbrugere ud af stolen. Nu skal den testes i samarbejde med Dansk Handicap Forbund.
Udgivet: 23/06/2022
Næsten 760.000 personer i den arbejdsduelige alder 16-64 år har et handicap. Det svarer til, at 23 pct. i denne aldersgruppe har et handicap. Det viser en rapport fra VIVE.
Undersøgelsen viser desuden, at 34 pct. af de handicappede i denne aldersgruppe har et mobilitetshandicap (fx problemer med arme, ben og ryg ).
Det skal samtidig ses i sammenhæng med, at der hvert år ifølge Hjerneskadeforeningen indlægges omkring 26.000 patienter med blodpropper, blødninger i hjernen eller skader som medfører motorisk handicap. På verdens plan drejer det sig om op mod 17 millioner personer på årsbasis.
Konsekvenserne påvirker både patient og pårørende i form af forringet livskvalitet og samfundet i form af et økonomisk pres på sundhedssektoren. Efter et genoptræningsforløb påvirker skaden stadig over halvdelen af alle patienter, hvorfor der er brug for nye værktøjer til genoptræningen.
Men nu er der håb forude for denne gruppe mennesker med hensyn til at kunne øge deres mobilitet i form af en ny robotteknologi udviklet på Syddansk Universitet (SDU).
Hvor andre fokuserer på komplicerede og dyre exoskeletter, der påspændes kroppen, og robotarme som træningspartner, har SDU insisteret på at forfølge den enkle og billige løsning, hvor træningens kraft og bevægelse overføres gennem en line, snor eller reb.
Skal teste i samarbejde med Danmarks Handicap Forbund
Et pilotstudie hos SDU viser, at en kørestolsbruger med delvis kronisk lammelse efter en hjerneblødning kunne rejse sig selv op og begynde almindelig træning efter tre måneder med SDU’s specielle robottræning.
Erfaringerne fra dette enkeltforsøg vil SDU nu afprøve på 35 testpersoner i samarbejde med Danmarks Handicap Forbund, fremgår det af en pressemeddelelse.
Her vil testpersonerne gennemgå et tilsvarende træningsforløb for at afklare, om der er evidens for robottræningens effekt. Her er det den humanistiske forskning, der også spiller ind, og er med til at gøre robotten til en, så at sige, mentalt usynlig hjælper for mennesker med handicap.
“Det foreløbige studie har vist gode resultater for en enkeltperson, og vi tror på, at robottræning kan gøre en forskel for endnu flere mennesker med bevægelseshandicap. Derfor er vi nu med til at undersøge effekten yderligere, for at kunne gøre robotteknologien mulig i træning og rehabiliteringen for vores medlemmer,” siger direktør for Dansk Handicap Forbund, Jens Bouet.
Se her hvordan forskerne arbejder med den nye teknologiKan frigøre flere hænder
Den nye genoptræningsrobot taler lige ind i den digitaliseringsstrategi som regeringen lancerede først i maj En af visionerne var her, at digitalisering skal imødegå den stigende mangel på arbejdskraft i sundhedsvæsenet, på social- og plejeområdet og frigive tid til den borgernære velfærd – svarende til 10.000 årsværk over en 10-årig periode.
Den løsning som SDU har udviklet er ifølge universitet billig og simpel nok til at nå ud til langt flere personer, der har behov for effektiv genoptræning.
Ved at bruge viden om avanceret eksperimentel robotstyring på et simpelt snoretræk, er der skabt en teknologi, der kan hjælpe de ramte personer med at træne effektivt, uden at maskinen koster en formue.
På den måde er der skabt en ny og interessant teknologi, der nu testes for dens kliniske effekt og med tiden, kan vise sig at frigøre flere hænder på arbejdsmarkedet, både i forhold til mindre hjælp til de handicappede borgere, men også i forhold til, at flere handicappede borgere kan komme ind på arbejdsmarkedet.
Her er beskæftigelsen for personer med større handicap nemlig faldet med 2,5 procentpoint, det seneste år ifølge VIVE. I alt er kun 55 pct. af mennesker med handicap i beskæftigelse og potentialet vurderes at være meget større.
Kan potentielt ændre måden vi tænker genoptræning
Hvis der viser sig at være evidens for robottræningens effekt, kan det forventes, at projektet vil være med til at ændre måden, hvorpå man tænker genoptræning, da metoden hviler på en teknologi, der er så billig og nem at bruge, at den kan gøres tilgængelig for alle.
Hvis resultaterne fra pilotstudiet kan reproduceres i større skala (i første omgang 35 personer) forventer forskerne på SDU, at mange af de hårdest ramte mennesker med handicap kan blive selvhjulpne.
Sker det kan kommunerne spare millioner af skattekroner på hjælp og pleje for hver eneste borger, der bliver mere selvhjulpen og hertil kommer en ikke ubetydelig gevinst i form af frigjorte hænder til arbejdsmarkedet.
Udvikles på en platform af tværfaglighed
Projektet gennemføres delvist hos Dansk Handicap Forbund i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup, og delvist i Odense, hvor SDU’s tværfaglige miljø, Trinity, udvikler og tester ny tværfaglig bevægelsesteknologi til mennesker.
Her vil de sundhedsvidenskabelige forskere i samarbejde med tekniske og humanistiske forskere fra tre af SDU’s fakulteter gennemføre en række kliniske, tekniske og humanistiske forsøg og finde frem til, om robottræningen har den ønskede effekt, som indledende test af robotten hidtil har vist tegn på.
Når man anvender træningsrobotter, arbejder mennesket og robotten sammen om at skabe bevægelsen. Ikke kun fordi mennesket programmerer robotten, men især fordi mennesket og robotten kommunikerer gennem kroppens bevægelse; ligesom når to mennesker danser, lyder det fra SDU.
Vi har kontaktet SDU mhp, at få afdækket om man allerede nu har tanker om, hvorledes man får en sådan robotteknologi produceret, så den kan indkøbes af kommuner og regioner, men det har ikke været muligt, at få et svar inden redaktionens slutning på grund af eksamenstiden.
Det er A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, der med en bevilling på 6.1 millioner kroner har gjort testforløbene mulige.
Sidst opdateret: 23/06/2022 - 11:49
Temaer: Digitalisering, Arbejdskraftmangel
Emner: Digitalisering, Innovation, Handicap, Danske Handicaporganisationer









































