Samtlige borgerlige partier - bortset fra midterpartiet Moderaterne - var med i aftalen om en tiårsplan for psykiatrien. Selvom partierne gik med, var de dog alle sammen utilfredse - særligt i forhold til processen, hvor de borgerlige partier mener, de blev holdt udenfor.

Derfor vil de efter et valg, hvis der kommer et borgerligt flertal, indkalde til forhandlinger om, hvad de kalder en rigtig tiårsplan.

"Det her er ikke en tiårsplan, det er en toårsplan. Vi havde forstillet os, at man skulle lave det samme, som man gjorde ved det nationale kompromis - uden sammenligning i øvrigt. At man satte sig ned og blev enige om indsatser, målsætninger og finansiering for ti år," siger Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen og fortsætter:

"Det har der så ikke været vilje til."

Derfor vil Venstre og de øvrige borgerlige partier indkalde til nye, brede forhandlinger efter valget, skulle de kunne danne flertal.

"Det er for at lave en aftale, der rækker længere frem. At man faktisk får lavet en tiårsaftale."

Men det kræver vel så, at I graver dybt i statskassen efter flere midler?

"Der er dybest set tre måder at finansiere på. Skattestigninger, omprioriteringer i den offentlige sektor og råderummet. Jeg kommer ikke til at stå og føre forhandlinger her, men der er de tre steder, man kan tage pengene fra," siger Martin Geertsen og understreger, at Venstre som udgangspunkt ikke er interesseret i skattestigninger.

Derfor gik de borgerlige med

Selvom de borgerlige partier var kritiske overfor psykiatriaftalen, valgt de alle at gå med i forliget.

Det gjorde de, da de alligevel var glade for nogle dele af indholdet.

"Aftalen er fin nok i den forstand, at de indsatser, der er til psykiatrien, bygger på det, der stod i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg," siger Martin Geertsen.

En anden grund til at de borgerlige partier gik med er ifølge Geertsen, at de gerne ville holde styr på de afsatte midler.

"Vi synes egentlig, der er god grund til, at vi lige holder lidt øje med, hvordan pengene bliver udmøntet mere konkret."