Uddrag af regeringens lovkatalog, hvor kommunerne enten direkte er nævnt, eller hvor vi har skønnet at indholdet er særligt socialpolitisk relevant for den kommunale sektor:

Forord:

"Regeringen vil fortsætte arbejdet med reformprogrammet Danmark kan mere. Vi skal styrke dansk økonomi, få flere i arbejde og fremtidssikre velfærden. Med velfærdsaftaler med alle landets kommuner vil vi tage livtag med bureaukratiet og skabe mere plads til nærvær og faglighed."

Barnets lov (Okt I)

Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme. Reglerne skal være til for barnets skyld og ikke for forældrenes eller myndighedernes. Barnets rettigheder skal styrkes, og reglerne på børneområdet skal sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets behov, indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling, uanset barnets alder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem regeringen (Socialdemokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti fra maj 2021.

Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v., fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at implementere barnets lov, som skal hjælpe sårbare og udsatte børn og familier bedre ved at sikre, at børns mistrivsel opdages hurtigere, så hjælpen gives tidligere og med den rette indsats fra start. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem regeringen (Socialdemokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti fra maj 2021.

Ændring af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel hjælp og støtte til borgere med en hastigt fremadskridende sygdom) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at sikre hurtigere og mere fleksibel hjælp til mennesker med hastigt fremadskridende sygdomme, som f.eks. ALS, prion-sygdomme og Krabbes sygdom. Der er eksempler på, at personer med hastigt fremadskridende sygdomme har sagsbehandlingstider på op til et år, imens deres behov for hjælp hastigt ændrer sig. Hjælpen kommer altså ikke i tide. Hensigten med lovforslaget er derfor, at borgere i målgruppen kan få tildelt hjælp med det samme, når de ansøger om hjælp og støtte hos kommunen. Lovforslaget er en opfølgning på beslutningsforslag nr. B 41 fra folketingsåret 2020/21.

Ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at videreføre den nuværende forsøgsordning med et socialt frikort i 2023-2024. Ordningen videreføres, som den er i dag, med få mindre justeringer. Videreførelsen af ordningen vil medføre, at borgere med særlige sociale problemer også kan visiteres til og anvende et socialt frikort i 2023-2024. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-24 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance fra november 2020, samt aftalen mellem samme partier samt Kristendemokraterne om at videreføre det sociale frikort i 2023-2024 fra april 2022.

Ændring af lov om social service (Udvidelse af ordningen med varsling ved afgørelser

om frakendelse eller nedsættelse af hjælp efter lov om social service) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at skabe tryghed om borgernes indsatser gennem en udvidelse af

varslingsordningen i servicelovens § 3 a, således at kommunalbestyrelsen fremadrettet ud over de typer af hjælp, som allerede er omfattet af ordningen, vil skulle varsle afgørelser om frakendelse eller nedsættelse af hjemmetræning, socialpædagogisk støtte, ledsagelse, merudgiftsydelse, beskæftigelses- og aktivitetstilbud samt botilbud mindst 14 uger, før afgørelsen effektueres, dog med enkelte undtagelser i forhold til socialpædagogisk støtte og botilbud. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven fra 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne fra december 2021.

Ændring af lov om lov om social service og lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.) (Nov I)

Lovforslaget har til formål at omlægge indsatsen mod hjemløshed, bl.a. ved at omlægge refusionsordningen således, at ophold i egen bolig i højere grad støttes gennem refusion af udgifter til bostøtte i egen bolig. Derudover indeholder lovforslaget en udvidelse af målgruppen, der kan blive anvist til udslusningsboliger, og der kan fremover gives tilskud i op til 5 år. Kommunerne får dertil mulighed for at anvende almene ungdoms- og ældreboliger til unge i målgruppen. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fonden for blandede byer – flere billige boliger og en vej ud af hjemløshed mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne fra november 2021.

Ændring af lov om velfærdsaftaler på ældreområdet (Udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet til flere kommuner) (Feb I)

Lovforslaget har til formål at udbrede muligheden for at blive velfærdsaftalekommune på ældreområdet til en række udvalgte kommuner. Dette ved at skabe hjemmel til, at flere kommuner kan frisættes fra størstedelen af den statslige lovgivning på ældreområdet inden for få hegnspæle. Formålet med frisættelsen er at give de pågældende kommuner mere fleksible rammer til at tilrettelægge arbejdsgange og indsatser på ældreområdet på nye måder, der kan frigive tid til nærvær og omsorg til den enkelte ældre. Lovforslaget udmønter aftalen om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområdet mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra juni 2022.

Lov om en helhedsorienteret indsats (Feb II)

Lovforslaget har til formål at skabe rammen for, at borgere med komplekse problemer kan få en helhedsorienteret udredning, afgørelse og indsats på tværs af social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet med det samlede formål at bringe borgerne tættere på at kunne mestre deres eget liv og komme i beskæftigelse. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om udmøntning af aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer fra juni 2022.

Ændring af lov om social service (Ophævelse af aldersgrænsen og dispensationsadgangen i ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at skabe bedre vilkår for borgere med ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, og behov for overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten og deres familier. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven fra 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra december 2019.

Ældrelov (Feb II)

Lovforslaget har til formål at skabe grundlaget for en bedre ældrepleje, hvor der er mere tid til omsorgen og plejen for de ældre, og hvor medarbejderne kan bruge deres faglighed og ressourcer mere hensigtsmæssigt. Det skal ske ved et grundlæggende opgør med den nuværende styring af området, som binder for meget af medarbejdernes tid i registrering og dokumentation. Loven skal understøtte, at bureaukrati og kontrol erstattes af øget tillid til medarbejderne og mere plads til fagligheden.

Ændring af lov om social service, lov om socialtilsyn m.v. (Indførelse af specialeplanlægning på det specialiserede socialområde m.v.) (Feb II)

Lovforslaget har til formål at muliggøre en udrulning af en national specialeplanlægning på det specialiserede socialområde. Lovforslaget vil bl.a. give bemyndigelse til udrulning af specialebeskrivelser, godkendelse af specialfunktioner og tildeling af rådgivningsfunktioner efter udbud. Herudover sikres de nødvendige beføjelser og bemyndigelser til kapacitetsstyring.

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og lov om aktiv socialpolitik m.v. (Justering af fleksjob og førtidspension) (Jan II)

Lovforslaget har til formål at udmønte justeringer af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. Lovforslaget er en opfølgning på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” fra juni 2019 og aftalen om bedre ressourceforløb mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra december 2020. Lov om velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet (Feb I) Lovforslaget har til formål at udmønte en kommende aftale om velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet, hvor beskæftigelsesindsatsen i fire udvalgte kommuner sættes mest mulig fri for statslig regulering. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2023 fra juni 2022.

Ændring af lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet (Udbredelse af eksisterende velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskoleområdet) (Feb I) Lovforslaget har til formål at udbrede eksisterende velfærdsaftaler på dagtilbuds- og folkeskoleområdet til flere kommuner og frisætte de pågældende kommuner fra statslige krav med henblik på at udvikle bedre velfærd for borgerne.

Ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Skærpet straf ved ulovlige omskæringer af drengebørn, fælles visitation til den kommunale hjemmesygepleje og akutfunktioner, ændring af sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en årsberetning) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at skærpe straffen ved ulovlige omskæringer af drenge under 18 år ved en særskilt bestemmelse herom i autorisationsloven. Lovforslaget har desuden til formål at forbedre kommunernes mulighed for tværkommunalt samarbejde i den kommunale hjemmesygepleje som en del af styrkelsen af de kommunale akutfunktioner i regi af den nationale kvalitetsplan. Endvidere har Lovforslaget til formål at ændre sundhedspersoners rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser, således at der fremover alene er pligt til at rapportere utilsigtede hændelser med (faktisk) alvorlig eller dødelig konsekvens, potentielt alvorlig eller dødelig konsekvens samt øvrige hændelser, hvor sundhedspersonen vurderer, at der er et læringspotentiale. Endelig foreslås det, at den nuværende pligt for Styrelsen for Patientklager til at afgive en årsberetning om sin virksomhed, ophæves.