Debatten om det specialiserede socialområde er ofte præget af et højt konfliktniveau, hvor kommunernes indsats kritiseres, mens kommunerne samtidigt kæmper med at holde budgetterne.

Samtidigt forventer otte ud af ti borgere en velfærdsstigning de kommende år ifølge tal fra KL.

Nu går kommunaldirektør Eik Møller fra Ballerup Kommune ind i debatten og opfordrer til at der laves en bred forventningsafstemning mellem aktørerne i forhold til borgerne.

”Vi kan ikke blive ved med at finansiere på det niveau, vi gør i dag,” siger Eik Møller til NB-Social. Det vil nemlig få store konsekvenser for almenområdet.

”Konsekvensen er, at vi skal spare yderligere på skoler, daginstitutioner og ældreområdet – for det er der, pengene ligger i kommunernes budgetter, når de voldsomme udgiftsstigninger på de specialiserede områder skal finansieres inden for servicerammen," siger Eik Møller og fortsætter:

"Den balance er der ikke nogen, der taler højt om. Men det er den, der er på spil – samfundskontrakten mellem dem, der er med til at finansiere, og dem, der modtager hjælpen”.

Derfor peger han på behovet for både at prioritere inden for de specialiserede områder samt at lave en forventningsafstemning med borgerne. Det kan nemlig ikke fortsætte med, at både antallet af borgere, der skal have hjælp, og priserne for de konkrete ydelser stiger.

”Regningen går ikke op.”

Diagnoserne er blevet adgangsbilletten til sociale og specialiserede ydelser

Udviklingen over de seneste 10 til 15 år har givet et markant øget antal børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose. Ifølge Eik Møller sker det meget ofte, at en sådan diagnose udløser en forventning om hjælp igennem sociale og specialiserede ydelser.

Men den automatisme ligger sådan set hverken i diagnosesystemets oprindelige formål eller indlejret i den gældende lovgivning. Det er derfor mere blevet en forventning - en slags ny norm, mener Eik Møller.

"Den udvikling i forventningerne - den nye norm - har desværre nogle ret vigtige og ofte underkommunikerede negative sideeffekter," siger Eik Møller og fortsætter:

"Blandt andet har Mette Lidgaard fra PwC igennem en række undersøgelser over lang tid vist, at en bekymrende lav andel af børn og unge, der visiteres til og går i for eksempel specialiserede undervisningstilbud, gennemfører en ungdomsuddannelse. De får alt for ofte en meget sårbar og sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet."

Den del mener Eik Møller ikke, at vi taler ret meget om i den offentlige debat.

"Vi diskuterer i stedet, at flere og flere børn og unge skal ud af almenskolen og ind i specialtilbud. Men er det virkelig den samfundsudvikling, vi vil, når vi ved, at det alt for ofte fører andre negative konsekvenser med sig for de børn og unge, det hele handler om?

Vi tager ansvar for både faglighed og økonomi

Kommunernes økonomi beskyldes ofte for at fylde mere end fagligheden, når kommunerne visiterer. Det er dog ikke et billede, Eik Møller kan genkende.

”Som serviceloven angiver, har kommunerne en forpligtigelse til både at anlægge en faglig og økonomisk vurdering, når de visiterer til de her ydelser,” siger han og fortsætter:

”Så der er ikke noget odiøst i - ud fra et lovgivningsperspektiv - at kommunerne er nødt til og har en forpligtigelse til at overveje, om der er en rimelig sammenhæng mellem pris og kvalitet.”

Særligt den sidste del med kvaliteten og progressionen i borgerens situation, skal der meget mere fokus på, så indsatser, der ikke virker, stoppes, mener Eik Møller.

Samtidigt understreger han, at anklagerne om kommunerne kun tænker på penge ikke holder vand, da kommunerne ellers ikke ville have brugt historisk mange penge på området.

Men når det er sagt, nytter det ikke noget, at kommunerne gemmer sig, når beskyldningerne og kritikken kommer, mener Eik Møller.

”Vi (myndighedsniveauet i kommunerne, red.) er nødt til at være der, tage ansvar for og stå på mål for vores prioriteringer, der også foregår af økonomisk karakter.”

Derfor mener Eik Møller, at de kommunale chefer er nødt til at tage de svære samtaler med borgerne og interesseorganisationerne.

"Vi chefer er nødt til i meget højere grad, end vi måske har haft historisk tradition for at stille os frem og gå i dialog med de forskellige organisationer og brugerne for at prøve at forklare, hvad der er på spil, når vi løser opgaven og forsøger at balancere de mange forskellige og ofte modsatrettede hensyn."

Det drejer sig blandt andet om, hvordan myndighederne afvejer kvalitet, pris og borgerens resultater.