Danmarks nye social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), mener, det handler om være præventiv i socialpolitikken. Hvis ikke kan problemerne nemlig nå at vokse sig store.

"Stort set ligegyldigt, hvad man har at gøre med - om det er beskæftigelses-, social-, skole- eller boligområdet, så er det, der kendetegner det hele, at problemer vokser sig større. Tid betyder noget," sagde hun til NB-Social i forbindelse med sin tiltrædelse.

Derfor glæder den nye minister sig også over den lavere ventetid på familieretshuset.

"En af de vigtige ting, jeg mener, der er sket hen over den senere tid, er at ventetiden på familieretshuset efterhånden begynder at se lidt pænere ud. Udfordringen er jo - hvis man selv har prøvet at blive skilt, og der ligger en konflikt med ens eks-ægtefælle - får det lov at vokse sig stort, inden man får taget hånd om det?"

Hun fortsætter:

"Går det for lang tid fra, man råber om hjælp, til man får det? Så kan problemerne nå at vokse helt ud af kontrol. Det mener jeg er en sandhed omkring social-, skole-, bolig- og beskæftigelsespolitikken, som vi bør dvæle meget mere ved, fordi det betyder utroligt meget for det enkelte menneske, om problemet bliver fanget i opløbet, eller om vi først kommer ind, når de har bidt sig fast."

Ekspert: Det er en måde at undgå dyre sager

Det er ikke kun den nye socialminister, der kan se fordelene i at kommunerne griber tidligere ind. Det samme mener Mette Lindgaard, der er partner i PwC.

Hun mener nemlig, der er vigtigt for kommunerne, at have en række tilbud i den lette ende af tilbudsviften, så de kan gribe ind, før problemerne vokser sig store og bliver omkostningsfulde.

“Det handler om at sikre, at kommunen har tilpas meget på den lette ende af tilbudsviften til, at der er noget at sætte i værk,” har hun tidligere sagt til NB-Social.

Her tænker hun blandt andet på §82-tilbud. Servicelovens §82 er en tidlig, forebyggende indsats, der kan sættes i værk uden en udredning.

“Det handler om at overveje, om man kan finde nogle andre løsninger. Men jeg tror også, det handler om at kunne sætte ind tidligere, så man ikke ender der.”

I SVM-regeringens regeringsgrundlag kan man læse, at den nye regering ligesom den foregående vil gennemføre en specialeplanlægning på handicapområdet.

Da ministeren lige var tiltrådt, ville hun helst ikke ind på flere af elementerne i regeringsgrundlaget.

Hun kunne dog fortælle i forhold til specialeplanlægning på handicapområdet, at det var en idé, hun som socialordfører havde stået fadder til og betragter som sit hjertebarn.

Derfor er ministeren glad for, den nye SVM-regeringen fortsætter arbejdet for at gennemføre en specialeplanlægning.