En stor andel af hovedstadens unge er ramt af mentale helbredsproblemer, psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom, fastslår en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

10,8 procent af de unge i udskolingsalderen har mindst ét tegn på mistrivsel.

Det er blandt andet, at de ikke kan lide at gå i skole, har problemer med kammeraterne eller mistrives i hjemmet.

En stor andel af dem har også en psykisk diagnose.

”Næsten 12 procent af børn og unge i regionen er diagnosticeret med mindst én psykisk sygdom, inden de fylder 16 år. Det kan være ADHD, mental retardering eller en adfærds- eller en følelsesmæssig forstyrrelse, såsom angst, spiseforstyrrelse eller ODC,” siger rapportens hovedforfatter, videnskabelig assistent Lis Marie Pommerencke fra Statens Institut for Folkesundhed, i en pressemeddelelse.

Samme rapport ser også på, hvor meget mistrivslen følger børnene. Den viser sammenhængen mellem trivslen og udvikling i første leveår og i indskolingsalderen, og så hvor meget de unge kæmper med psykisk mistrivsel og psykisk sygdom i udskolingsalderen.

Børn, der i indskolingsalderen har problemer i forholdet til jævnaldrende, har firedobbelt øget risiko for at blive diagnosticeret med en senere psykisk udviklingsforstyrrelse sammenlignet med børn, der ikke har de samme problemer.

Derudover har børn, der mistrives i indskoling, en øget risiko for også at mistrives i udskolingen.

”Resultaterne viser, at sundhedsplejersken spiller en vigtig rolle i at opspore de børn, der ikke trives, og som er i risiko for senere psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom," siger børneforsker og forskningsleder Katrine Rich Madsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Sundhedsplejersken møder barnet og dets familie i første leveår og ved ind- og udskolingsundersøgelsen og er derfor med til give de mest sårbare børn og deres familier den støtte og vejledning, der er nødvendig for at forebygge yderligere udvikling af psykisk mistrivsel og psykisk sygdom.”

Hun håber, den viden om sundhedsplejerskernes forebyggelsespotentiale kan bruges til at styrke tidlige indsatser.

Bakkes op af anden forskning

Det er ikke kun denne rapport, der viser, at børn og unge har det svært. En række danske undersøgelser peger på samme tendens. Blandt andet Den Nationale Sundhedsprofil.

Sidste år viste den, det er 12,9 procent af alle voksne danskere, som har en langvarig psykisk lidelse.

Værst stod det til blandt 16-34-årige kvinder, hvor 24 procent i 2021 svarede, at de havde en langvarig psykisk lidelse. Det var en stigning på cirka fem procentpoint siden Den Nationale Sundhedsprofil senest gennemførte den store spørgeskemaundersøgelse i 2017.

”Vores fund stemmer overens med andre danske undersøgelser, der desværre også viser, at en stor andel af børn og unge mistrives eller har en psykisk diagnose. Det er selvfølgelig bekymrende. Mistrivsel og psykiske problemer kan have alvorlige konsekvenser for det enkeltes barns hverdag og fremtidsmuligheder,” siger Katrine Rich Madsen.