Direktør i ADHD-foreningen, Camilla Louise Ganzhorn, er stærkt kritisk overfor Kommunernes Landsforenings (KL) retorik om specialtilbud.

Torsdag præsenterede KL en ny Momentum-analyse. Den viste blandt andet, at rekord mange folkeskoleelever gik i et specialtilbud, samt at flere 0. klasses elever startede i et specialtilbud.

I den forbindelse talte KL om, at flere børn endte i specialtilbud. Det fik Camilla Louise Ganzhorn til tasterne.

Hun skriver blandt andet på sin facebookprofil:

Hva f….er det for en retorik om specialtilbud. Der er sq da ingen børn der ENDER i specialtilbud? Men det kan sikkert føles sådan når tilbuddet ikke passer til barnet, når forældre ikke er involveret eller når vejen til specialtilbuddet har været fyldt med BUMP.

Hun fortsætter:

Og teksten fortsætter; “når et barn først er havnet i et specialtilbud”. STOP. Sikke en negativ retorik og mangel på forståelse for hvad et specialtilbud er – eller bør være.

NB-Social har kontaktet hende for at få en uddybning af kritikken.

"Når man tillader sig at skrive sådan her om specialtilbuddene, ser vi, hvordan KL presser de familier, der i forvejen kæmper, og de børn, der har det hårdt og har kæmpet, hen et sted, hvor de igen føler, de er i vejen, at det er deres skyld og at de er en økonomisk byrde for vores samfund."

Hun mener nemlig, kommunerne har et stort ansvar for, hvordan undervisningssektoren ser ud.

"Det er os. Altså samfundet, det er KL, det er skolerne og det er regeringen, der har bygget den måde, vi har valgt at lave skole på. Det er også dem, der for 11 år siden lavede inklusionsloven, og ifølge min bog intet har gjort ved det," siger hun.

Her henviser Camilla Louise Ganzhorn blandt andet til en VIVE rapport, der fastslår, at kun 1,2 procent af lærerne har fået den kompetenceudvikling, som blev lovet i forbindelse med inklusionsloven.

Samme rapport konkluderer her 11 år efter inklusionsloven, at Vi kan ikke med afsæt i resultaterne konkludere, at der vil være positive resultater forbundet med at inkludere flere elever (men det kan heller ikke udelukkes).

Hun mener derfor, at Kommunernes Landsforening burde se indad.

Lang udredning har konsekvenser for børnene

I den nye Momentum-analyse er der en del sammenligninger mellem elever i specialtilbud og så i det almene system. Her kan man blandt andet læse, at kun 9 procent af eleverne i specialtilbuddene tager en 9. klasses afgangseksamen. På almenområdet er det 92 procent.

Samtidigt har kun 8 procent afsluttet en ungdomsuddannelse 4 år og 3 måneder efter 9. klasse. For børn i almenklasserne er det 66 procent.

Det er der dog en rigtig god grund til, hvis man spørger Camilla Louise Ganzhorn. Ifølge forskning fra Aalborg Universitet går der typisk fem til syv år, fra man ser et barn i mistrivslen, til barnet får en diagnose.

"Når der er gået fem til syv år, hvor man ikke rigtig har vidst, hvad der skulle til, og man har fejlet sig frem til at finde en løsning. Så er det nok klart, at når børnene står i 7., 8. og 9. klasse - det er typisk i 1. og 2. klasse, man begynder - så kan man ikke lige gå op og tage sin eksamen."

Hun mener igen, at kommunerne på den måde lægger ansvaret over på børnene.

En anden forklaring på tallene skyldes færre timer.

"Når skolerne taler med familierne og børnene, og det begynder at blive svært, så siger man: Det er også synd, han (barnet i mistrivsel, red.) har tysk sidst på dagen. Skal vi ikke tage tysk fra ham i en periode - det er også der, han har det svært? Mange elever er jo på reducerede skemaer i perioder."

Camilla Louise Ganzhorn fortsætter:

"Så står man der i 9. klasse uden sin afgangseksamen, fordi man har pillet fra undervejs, da man ikke havde den rigtig støtte og indsats. Det er sgu svært at forstå tysk, når man ikke har haft det."

Kan give mening at få flere til at lykkes i almenområdet

KL er triste over udviklingen med flere elever, der kommer i sociale tilbud og vil have flere til at lykkes i de almene tilbud. Den pointe er Camilla Louise Ganzhorn ikke imod.

"Det kan være en sindssygt god strategi. Vi skal bare se på, hvad det enkelte barns behov er, og hvad det er for en skole, vi har lavet."

"Tænk hvis vi havde gjort, hvad vi skulle for 11 år siden. Så havde vi sikkert stået med en langt mere rummelig folkeskole med lærere klædt godt på til at tackle børn, der også har det svært."

Ifølge Camilla Louise Ganzhorn er der dog nogle udfordringer ved folkeskolen, som man er nødt til at kigge på.

"Vi er nødt til at starte med rammerne. Vi skal selvfølgelig sørge for, at lærerne er klædt på til klare den opgave, de har. Hvis der er et barn med ADHD eller ADD, er lærerne nødt til at være klædt på til at kunne løfte den opgave."

Samtidigt skal der sættes ind hurtigere, når man ser et barn i mistrivsel. Det giver ikke mening at vente fem til syv år, understreger Camilla Louise Ganzhorn, der også hæfter sig ved den økonomiske fordel i at gribe ind, før problemerne vokser sig større.