
Regeringen har en række socialpolitiske initiativer på tegnebrættet. Læs dem her. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Overblik: Her er alle lovkatalogets socialpolitiske initiativer
Barnets Lov, forlængelse af det sociale frikort og ophævelse af aldersgrænsen ved natovervågning er nogle af de initiativer, regeringen har på tegnebrættet. Læs regeringens socialpolitiske initiativer frem mod sommerferien her.
Udgivet: 09/02/2023
Her er regeringens samlede socialpolitiske initiativer resten af Folketingsåret 22/23.
Socialområdet:
Ændring af lov om social service (Hurtigere og mere fleksibel hjælp til borgere
med en hastigt fremadskridende sygdom) (Mar I)
Lovforslaget har til formål at sikre hurtigere og mere fleksibel hjælp til mennesker med
hastigt fremadskridende sygdomme, som f.eks. ALS, prion-sygdomme og Krabbes sygdom. Der er eksempler på, at personer med hastigt fremadskridende sygdomme har
sagsbehandlingstider på op til et år, imens deres behov for hjælp hastigt ændrer sig. Hjælpen kommer altså ikke i tide. Hensigten med lovforslaget er derfor, at borgere i målgruppen kan få tildelt hjælp med det samme, når de ansøger om hjælp og støtte hos kommunen første gang. Lovforslaget er en opfølgning på beretningen til B 41 fra folketingsåret
2020-2021.
Ændring af lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om forpligtende kommunale samarbejder, lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger (Omlægning af
indsatsen mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger og
indretning af bofællesskaber m.v.) (Mar I)
Lovforslaget indeholder en ny bostøtteparagraf målrettet borgere, der udskrives fra §
110-boformer samt en præcisering af målgruppe og formål for § 110. Lovforslaget indeholder derudover bl.a. krav om handleplaner for borgere med ophold på § 110 samt en
kommunal udskrivningskompetence fra § 110 – under en række forudsætninger. Endelig
omlægges refusionsordningen således, at det bedre kan betale sig at hjælpe borgerne i
egen bolig. Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af målgruppen for udslusningsboliger, en udvidelse af hvilke boliger der kan anvendes til udslusningsboliger, samt en forlængelse af udslusningsperioden fra 2 år op til 5 år. Forslaget giver desuden kommunerne mulighed for at afholde udgifter til indretning af kollektive bofællesskaber (deleboliger). Lovforslaget udmønter dele af aftalen om Fonden for blandede byer – flere
billige boliger og en vej ud af hjemløshed mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokraterne fra november 2021.
Barnets lov (Mar II)
Lovforslaget har til formål at anerkende børn i deres egen ret og som selvstændige individer med egen stemme. Reglerne skal være til for barnets skyld og ikke for forældrenes
eller myndighedernes. Barnets rettigheder skal styrkes, og reglerne på børneområdet skal
sikre, at barnets perspektiv altid er i fokus og er styrende både i udredningen af barnets
behov, indsatser og opfølgning på trivsel og udvikling, uanset barnets alder. Lovforslaget
er en opfølgning på aftalen om børnene først mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti fra maj 2021. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 44, folketingsåret 2022-23 (1. samling).
Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område m.fl. (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fast-track for godkendelse af plejefamilier m.v.) (Mar II)
Lovforslaget har til formål at implementere barnets lov, som skal hjælpe sårbare og udsatte børn og familier bedre ved at sikre, at børns mistrivsel opdages hurtigere, så hjælpen
gives tidligere og med den rette indsats fra start. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen
om børnene først mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Enhedslisten,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet, Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fra maj 2021. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 45,
folketingsåret 2022-23 (1. samling).
Ændring af lov om social service (Ophævelse af aldersgrænsen og dispensations-adgangen i ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten) (Mar II)
Lovforslaget har til formål at skabe bedre vilkår for borgere med ordninger med kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, og behov for overvågning
og støtte i forbindelse hermed om natten og deres familier. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om finansloven fra 2020 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet),
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet fra december
2019.
Ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et
socialt frikort) (Mar II)
Lovforslaget har til formål at forlænge forsøgsperioden med et socialt frikort i 2. halvår
af 2023 og i 2024. Lovforslaget viderefører således ordningen med eventuelle justeringer
og forbedringer. Lovforslaget er bl.a. en opfølgning på aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 om at videreføre det sociale frikort i 2023-2024 mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance fra december 2020. Regeringen vil desuden i
forlængelse af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022 se på,
hvordan det sociale frikort kan forlænges og forbedres yderligere.
Ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov
om social service og forskellige andre love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet m.v.) (Mar II)
Lovforslaget har til formål at sikre en handlekommune for bl.a. børn, der af danske myndigheder hjælpes tilbage til Danmark fra udlandet, og for børn, hvis forældre er i udlandet. Herudover har lovforslaget til formål at rette op på en række mangler og uhensigtsmæssigheder i reglerne om handlekommune og mellemkommunal refusion samt ensrette brugen af begrebet ”handlekommune”.
Lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier (Mar II)
Lovforslaget har til formål at yde inflationshjælp til de mest økonomisk udsatte børnefamilier. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” fra december 2022.
Lov om ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrechecken (Mar II)
Lovforslaget har til formål at yde inflationshjælp til de økonomisk mest udsatte folkepensionister i form af en udbetaling på 5.000 kr. skattefrit til folkepensionister, der modtager ældrecheck. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget ”Ansvar for
Danmark” fra december 2022.
Ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af kontanthjælpsmodtageres
mulighed for kortvarige ophold i andre EU/EØS lande) (Mar II)
Lovforslaget har til formål at ændre kontanthjælpsmodtageres mulighed for kortvarige
ophold i EU/EØS lande.
Børne- og ungeområdet:
Ændring af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)
(Mar II)
Lovforslaget har til formål at skabe en bedre ungdomsuddannelse for unge med særlige
behov, bl.a. ved at tydeligere myndighedsansvar, etablering af STU-portal samt at give elever flere rettigheder i forbindelse med valg af tilbud og tidligere afklaring m.v. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne og Alternativet fra maj 2022.
Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge (Apr II)
Lovforslaget har til formål at styrke undervisningen for udsatte børn og unge. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte børn og udsatte
børn og unge mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra marts 2022. Lovforslaget
udmønter den del af aftalen, der vedrører behandlings- og specialundervisningstilbud,
der både skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt socialpædagogisk støtte og behandling.
Ændring af lov om folkeskolen, barnets lov og lov om socialtilsyn m.v. (Styrkelse
af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.) (Apr II)
Lovforslaget har til formål at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og
unge. Lovforslaget udmønter dele af aftalen om at styrke undervisningen for anbragte
børn og udsatte børn og unge mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne fra marts
2022. Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, som vedrører reguleringen af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt regulering af det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Sidst opdateret: 09/02/2023 - 12:59














































