Stærk sammenhæng mellem socioøkonomisk indeks og børnefattigdom
Der er stor sammenhæng mellem, hvor meget børnefattigdom, der er i en kommune, og hvor højt et socioøkonomisk udgiftsbehov, en kommune har. Det viser en gennemgang.
Udgivet: 23/02/2023
Jo større andel af fattige børn, der er i en kommune, jo højere er kommunens socioøkonomiske indeks. Det skriver NB-Økonomi.
Kommuner med meget høj andel af fattige børn og høj socioøkonomisk indeks er for eksempel Lolland, Guldborgssund, Ishøj og Guldborgssund. I den modsatte ende ser man ikke overraskende Rudersdal, Egedal og Allerød kommuner.
Sammenhængen mellem de to parametre er relativ høj. Den lineære sammenhæng ligger på 0,75, hvilket betyder, at der er en relativt høj sammenhæng mellem andelen af fattige børn og det socioøkonomiske indeks. Tager man fem outliers ud, så kommer den helt op på 0,8. En perfekt lineær sammenhæng ville ligge på 1,0 som svarer til 100 procent.
Der er 18 kriterier, som der er taget højde for, når indenrigsministeriet udregner det socioøkonomiske indeks. Nogle af de parametre er også med, når man ser på, hvilke børn, der opvokser i fattige familier. Derfor giver det god mening, at de to parametre følges ad.
Ét af de kriterier kunne for eksempel være de 20-59 årige, der er uden beskæftigelse, som er det kriterie, der fylder mest i det socioøkonomiske indeks med hele 19 procent. Mange af dem vil formentlig være på en offentlig ydelse, hvilket kan betyde, at man derfor får en karakteristik af at være en familie, der lever i fattigdom.
Alligevel kan man ikke entydigt sige, at de socioøkonomiske kriterier i den kommunale udligning vil fange udgifterne forbundet med en høj andel af børn, der vokser op i fattigdom.Omvendt kan man argumentere for, at fordi der ikke er et kriterie, der alene angiver ekstraudgifterne forbundet med en høj andel børn, der vokser op i fattigdom, så tyder analysen på, at kommuner med et højt socioøkonomisk indeks underkompenseres for de reelle ekstraudgifter de har, sammenlignet med en gennemsnitlig kommune.
Langt de fleste kommuner er lykkes med at nedbringe børnefattigdom siden 2016. Der er dog stadigvæk omkring 20 kommuner, hvor det gik den forkerte vej fra 2020-2021. Den relativt gode udvikling kan hænge sammen med, at beskæftigelsen netop har været ekstraordinært stigende i perioden, hvilket kan have hevet mange familier ud af fattigdom.
Sidst opdateret: 23/02/2023 - 12:23














































