
Der kommer ikke flere delrapporter fra Ekspertudvalget med Torben Tranæs i spidsen. - Foto: PR-Foto VIVE
Ikke flere delrapporter: Sådan arbejder Tranæs-udvalget videre
Der er ikke planlagt flere delrapporter, før den endelig rapport fra Tranæs-udvalget kommer til december.
Udgivet: 20/06/2023
Selvom Tranæs-udvalget udgav en delrapport op til økonomiforhandlingerne, er der ikke forventningen, at der kommer flere, før den endelige rapport kommer i december måned. Det fortæller udvalgsformand Torben Tranæs til NB-Social.
"Jeg forventer ikke, der kommer flere delrapporter, da vi nu kommer nu til at køre med flere af temaerne parallelt."
Her henviser Tranæs til kommissoriets indhold, som er følgende fem punkter:
- Vi skal vide, hvad der driver udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser (som første delrapport behandlede)
- Vi skal vide hvilken forebyggelse, der kan hjælpe borgeren, før problemerne vokser
- Fokus på kerneopgaven
- Vi skal gøre det, der virker (Virksomme indsatser)
- Progression for borgeren
Selvom udvalget skal arbejde videre med kommissoriets øvrige spor, arbejder det også videre med de fem økonomiske anbefalinger, der ikke blev gennemført ved økonomiaftalen 2024 mellem regeringen og Kommunernes Landsforening.
"Vi går også videre med de andre spor, men vi skal arbejde videre med de resterende forslag, som mere var principper," siger Tranæs, og oplyser, der blandt andet skyldes, der er noget viden, der skal tilvejebringes.
Sidst opdateret: 01/11/2023 - 12:40














































