Folketingets Ombudsmand er kommet med en principiel udtalelse om ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne.

Folketingets Ombudsmand er kommet med en principiel udtalelse om ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Ombudsmanden fastslår: Regionen har ansvaret

Folketingets Ombudsmand er kommet med en principiel udtalelse om ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne. Region kunne ikke nægte at hjælpe kvinde med handicap med sin CPAP-maske.

Udgivet: 10/08/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Folketingets Ombudsmand fastslår nu, at en region ikke kan afvise at hjælpe en kvinde med handicap med sin CPAP-maske.

Udtalelsen kommer efter en sag, hvor en kvinde med handicap blev behandlet med CPAP-maske om natten på grund af søvnapnø. Hun kunne hverken ikke tage masken af og på eller tilrette den om natten.

CPAP-masken og maskinen var bevilget af et hospital.

Kvinden havde derudover også fået bevilget en BPA-ordning af sin kommune, da hun på grund af fysisk funktionsnedsættelse havde et omfattende behov for pleje, praktisk hjælp og ledsagelse.

Her opstår konflikten. For Kommunen og Ankestyrelsen afviste at bevilge hjælp til CPAP-masken i BPA-ordningen, da den ifølge Ankestyrelsen og Kommunerne hørte under regionens sundhedsfaglige sektoransvar.

Regionen derimod mente, at det var kommunens opgave.

"Ombudsmanden udtalte, at sektoransvarlighedsprincippet og princippet om, at støtte efter sociallovgivningen er subsidiær til støtte efter andre sektorers lovgivning, indebærer, at det er en forudsætning for støtte efter serviceloven, at støtten ikke omfattes af anden lovgivning. Dette gælder også i forhold til BPA-ordninger," står det i udtalelsen.

Sundhedsstyrelsen vurderede, at CPAP-maskinen og -masken var et behandlingsredskab. Der var således tale om fortsat sygehusbehandling med det formål at forhindre en forringelse af et behandlingsresultat. Den vurdering tilsluttede Indenrigs- og Sundhedsministeriet sig.

"En region har efter sundhedsloven ansvar for fortsat sygehusbehandling i eget hjem, herunder et eventuelt finansieringsansvar i forhold til behandlingsredskaber og nødvendige personaleressourcer forbundet hermed. Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at kommunen og Ankestyrelsen havde afvist at yde hjælp efter serviceloven," står der i udtalelsen.

Ombudsmanden fortsætter:

"Ombudsmanden henstillede til regionen at vurdere kvindens aktuelle behandlings- og hjælpebehov. Regionen kunne i den forbindelse overveje, om der var anledning til at søge at indgå en aftale med kommunen om varetagelsen af den praktiske hjælp."

Du kan læse hele udtalelsen her:

Fakta:

Obstruktiv søvnapnø

Obstruktiv søvnapnø er gentagne tillukninger af luftvejene under søvn. Tillukningen skyldes at tungen falder tilbage eller at luftvejen lukker til. Derved falder iltmætningen, hvilket giver urolig søvn og ofte højlydt snorken. De almindeligste symptomer er træthed, søvnanfald, hovedpine, hyppig natlig vandladning og hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Søvnapnø er ikke farlig her og nu. Ubehandlet søvnapnø øger risikoen for på længere sigt at få følgesygdomme som for eksempel blodprop i hjernen eller hjertet.

CPAP-behandling

CPAP (udtales C-PAP) er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure, som på dansk betyder et konstant positivt lufttryk.

CPAP er den mest gennemprøvede behandling mod alle sværhedsgrader af søvnapnø. Når du skal behandles før søvnapnø med en CPAP-maskine, skal du sove med en maske om natten.

Masken er med en slange koblet til en maskine, der puster luft fra omgivelserne, så der dannes et overtryk der forhindrer tillukning af luftvejene.

Behandlingen skal gøre det lettere for dig at trække vejret, mens du sover, så dine vejrtrækningspauser mindskes.

Sidst opdateret: 10/08/2023 - 12:32

Emner: Folketingets ombudsmand

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]