På trods af at de fleste elever fra 5-9 klasse trives og har det godt, er der et stort mindretal, der ikke trives.

Særligt pigerne i 9. klasse mistrives. Her er andelen, som har fået det værre, steget markant gennem de senere år.

Det fremgår af den landsdækkende rapport ”Skolebørnsundersøgelsen 2022” fra Statens Institut for Folkesundhed ved SDU.

Du kan finde rapporten her.

Generelt kan man konkludere, at det særligt er eleverne i de store klasser, der har flest mentale helbredsproblemer. Men det gør sig særligt gældende for pigerne i 9. klasse.

Her har kun 11 procent en høj livstilfredshed. Sammenligner man med drengene i 9. klasse, har 26 procent af dem en høj livstilfredshed.

Ser man på pigerne i de yngre klassetrin, har de det også bedre end 9. klassepigerne.

19 procent i 7. klasse og 30 procent af pigerne i 5. klasse har høj livstilfredshed.

Sammenligner man 9. klasses pigerne med de andre klassetrin samt drengene, kan man også konstatere, at de har lavere selvværd, er mere stressede, nervøse og ensomme.

Derudover er en større andel hyppigere ked af det, har ofte hoved- eller mavepine og svært ved at falde i søvn.

”Generelt ser vi, at udviklingen i mental sundhed blandt begge køn går den forkerte vej, men blandt de ældste piger er særligt andelen med emotionelle symptomer som at være ked af det og nervøs steget virkelig meget fra 2010 til 2022. Det er meget bekymrende og kræver opmærksomhed og yderligere undersøgelser af, hvad der kan være på færde for pigerne,” siger Katrine Rich Madsen i en udtalelse, der er børnesundhedsforsker og leder af Skolebørnsundersøgelsen.

Forældres uddannelsesniveau spiller central rolle

Undersøgelsen peger også på en stor social ulighed. Der er nemlig en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og elevernes helbredsproblemer.

Helbredsproblemerne stiger nemlig, jo kortere forældrenes uddannelse er. Det ser man blandt andet ved andelen med lavt selvvurderet helbred, lav livstilfredshed samt ved andelen, der føler sig tykke, eller som føler sig ensomme. Alle de andele stiger, jo kortere uddannelse forældrene har.

”Vi ser også, at andelen, der ryger, bruger e-cigaretter og snus, bruger skærm efter sengetid, sover dårligt og spiser usundt, stiger, jo kortere forældrenes uddannelse er. Og at der er social ulighed på så mange områder viser, hvor alvorligt og omfangsrigt problemet er, hvor tidligt i livet social ulighed starter, og hvor langt vi er fra at have løst det,” siger Katrine Rich Madsen.

Blandede bolcher

Når det kommer til andre sundhedsfaktorer, er resultaterne mere blandede. Færre ryger, men flere drikker. Færre har prøvet at ryge hash, de husker prævention, men er fysisk inaktive.

Hver femte pige og hver sjette dreng sover dårligt eller uroligt om natten. Samtidig føler hver tredje dreng og pige sig trætte hver dag.

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at 60 procent af 9. klasse eleverne har skærmtid efter deres sengetid.

Fakta om Skolebørnsundersøgelsen:

Skolebørnsundersøgelsen bliver gennemført hvert fjerde år og beskriver helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt elever i 5., 7. og 9. klasse i Danmark.

Første gang undersøgelsen var blevet gennemført var i 1984, hvilket gør det muligt at se på udviklingen over tid.

Dataindsamlingen til denne rapport blev gennemført fra februar til maj 2022, hvilket var kort tid efter anden bølge af COVID-19.

Skolebørnsundersøgelsen udgør det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC), et samarbejde mellem internationale forskere og Verdenssundhedsorganisationen WHO.