Der er stor forvirring om, hvad kommunerne skal gøre, når et botilbud opsiger aftaler om en borger. Essensen er, at kommunen er forpligtet til at hjælpe borgeren i samme omfang og sikre den nødvendige hjælp.

Det er Ankestyrelsens principmeddelelse 47-22 fra december 2022, der har skabt forvirring, så nu har styrelsen nu været ude og præcisere, hvad kommunerne skal gøre, når en aftale om en borger bliver opsagt af et botilbud.

Det er ret afgørende, da kommunerne har ansvaret.

Det er sådan, at et botilbud kan opsige en aftale med kommunen om placeringen af en borger. I den situation så skal kommunen udvisitere borgen, da den pågældende borger ikke må blive boende.

Kommunen er dog stadig forpligtet til at hjælpe borgeren i samme omfang som hidtil og sikre at borgeren får den nødvendige hjælp.

Når en borger bor på et botilbud, bygger det dels på en visitation fra kommunen efter paragraf 107 eller 108, og dels på en aftale mellem kommunen og botilbuddet om, at borgeren kan bo der.

Ifølge Ankestyrelsen så regulerer serviceloven ikke forholdet mellem kommunen og et botilbud. Det betyder, at aftalen mellem kommunen og botilbuddet ikke er reguleret af serviceloven.

Botilbuddet er faktisk heller ikke forpligtet overfor borgeren efter servicelovens regler. Det er derimod aftalen med kommunen samt relevante vilkår i godkendelsen fra socialtilsynet, der forpligter botilbuddet.

Det er her, principmeddelelsen kommer ind i billedet, da den fastslår, at botilbuddet kan opsige aftalen i overensstemmelse med aftalen med kommunen.

Borgeren er ikke længere i egnet tilbud

Der skal dog være en god grund - eksempelvis at borgeren ikke længere er i målgruppen, eller at personalet ikke længere matcher borgerens behov, hvis borgeren har fået det værre.

Når et botilbud opsiger, indebærer det, at borgeren som konsekvens af opsigelsen ikke længere kan anses for at være placeret i et egnet botilbud.

I den situation er kommunen efter serviceloven forpligtet til at sikre, at borgeren får den nødvendige hjælp. Det kan blandt andet ske ved at visitere til et nyt botilbud.

Hvis borgeren samtykker til at flytte til et nyt botilbud, vil der sjældent være problemer i praksis.

Hvis borgeren ikke kan eller vil give informeret samtykke, skal det vurderes, om servicelovens betingelser for flytning uden samtykke er opfyldt. Så skal kommunen fortage en fyldestgørende, konkret og individuel vurdering af om samtlige betingelser for en flytning uden samtykke er opfyldt.

Er det ikke tilfældet, kan kommunen ikke flytte borgeren. Den skal dog stadig sikre at borgeren får den nødvendige hjælp.

Ved botilbudslignende tilbud efter almenloven: Lejekontrakten kan ikke opsiges

Ved botilbudslignende tilbud oprettet efter almenboligloven gør de samme betragtninger sig gældende, der gælder for botilbud efter paragraf 107 eller 108, hvis det et botilbudslignende tilbud opsiger aftalen med kommunen om at levere hjælp til en borger.

Derfor er kommunen i de situationer forpligtet til at levere den hjælp, borgeren har brug for. Kommunen kan eksempelvis levere hjælp i borgerens nuværende bolig hvis muligt.

Men hverken kommunen eller det botilbudslignende tilbud kan opsige lejekontrakten, ligesom borgeren ikke kan pålægges selv at opsige kontrakten.

Her er det også sådan, at hvis en borger hverken kan eller vil give samtykke til en flytning, og betingelserne for flytning uden samtykke ikke er opfyldt, kan kommunen ikke flytte borgeren.

Kommunen er stadig forpligtet til at give borgeren den hjælp, der er behov for.