En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen dykker ned i kommunernes udfordringer på socialområdet. Den viser, at kommunerne ofte kæmper med de samme sagsbehandlingsudfordringer. Et eksempel på en udfordring for mange kommuner er at vejlede helhedsorienteret.

Det er interessant, fordi den høje omgørelsesprocent på socialområdet og handicapområdet specifikt ofte skyldes sagsbehandlingsfejl i kommunerne frem for forkerte afgørelser.

Kommunerne har svært ved at vejlede borgeren på tværs af socialområdet

Når en kommune behandler en borgers sag, så skal den behandles i forhold til alle de muligheder, der er i den sociale lovgivningen. Samtidigt er det kommunens ansvar at vejlede og yde bistand, når en borger retter henvendelse.

Den form for helhedsorienteret vejledning er ifølge undersøgelsen noget, kommunerne har svært ved. Blandt andet fordi sagsbehandlere skal dække et bredt lovkompleks, mens kommunens inddeling i forvaltningssøjler gør det svært at overskue mulighederne.

Socialt udsatte medvirker i mindre grad end borgere med handicap

Selvom borgere skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen at deres sag, er der ofte stor forskel på, i hvor høj grad borgerne medvirker.

Her har kommunerne svært ved at få borgere fra udsatte området til at deltage i ligeså høj grad som borgere eller pårørende til borgere på handicapområdet - der formentlig er mere ressourcestærke eller har mere ressourcestærke pårørende.

Uklart for borgeren, hvornår der er tale om partshøring, og hvad formålet med den er

Borgere har krav på at blive partshørt over de faktiske oplysninger i sagen, som er til ugunst for borgeren, og som borgen ikke er bekendt med, inden der træffes en afgørelse.

Der er ifølge undersøgelsen ofte en uoverensstemmelse mellem kommunernes oplevelse af at have overholdt kravet om partshøring og så borgerens oplevelse af at være blevet partshørt.

Det handler om mangelfuld kommunikation om partshørings formål fra kommunens side.

Det rette sprog i afgørelsen er centralt for borgerens forståelse af afgørelsens resultat

Kommunens kommunikation har forståelse for borgerens forståelse af kommunens begrundelse for en endelige afgørelse i sagen.

Nogle gange bliver begrundelsen eksempelvis for indforstået.

Er begrundelsen i afgørelsen mangelfuld, vil afgørelsen som udgangspunkt være ugyldig, medmindre kommunen selv eller Ankestyrelsen kan rette op på fejlen i forbindelse med en klage.

Det gælder i de situationer, hvor borgeren ikke er i stand til at læse, hvorfor resultatet blev, som det gjorde.

Sådan har kommunerne organiseret arbejdet med retssikkerheden

Undersøgelsen afdækker også, hvordan kommunerne har organiseret arbejdet med retssikkerheden.

Her fremhæver flere ledere i undersøgelsen ledelsestilsyn som et brugbart redskab. Det identificerer nemlig både problematiske forhold i den konkrete sagsbehandling og kan inspirere ledelsen til læringsforløb i hele afdelingen.

Undersøgelsen bygger på:

Du kan læse hele undersøgelsen her.