Er det borgernes behov eller paragraffernes ordlyd, der skal fylde mest i sagsbehandlingen?

Den dilemmafyldte debat har direktør for Sociale Forhold i Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen åbnet med sit indlæg: Socialdirektør: Mine medarbejdere skal lytte mindre til paragrafferne – og langt mere til borgerne.

Det har dog også affødt kritik, da flere aktører er bekymret for retssikkerheden.

I sit indlæg indkalder Erik Kaastrup-Hansen til et opgør med henvisningskulturen og skriver blandt andet:

"Vi skal værne om borgernes retssikkerhed. Men jeg tror på, at flere borgere og familier vil få den rigtige hjælp hurtigere, hvis vi bliver bedre til at lytte og 'være til stede'. Ikke nødvendigvis den støtte, paragrafferne eller den veldokumenterede proces ville have anvist. Men den støtte, familien har behov for."

Derfor går medarbejderne i Aarhus Kommune på arbejde for at understøtte borgere i at leve et godt og selvstændigt liv - ikke for at udføre den perfekte sagsbehandling.

Særlig den formulering har mødt kritik. Eksempelvis skriver direktør Kasper Riedl følgende på sin LinkedInprofil:

"For man må forstå, at gør man det ene, så kan man ikke det andet? I en dygtig myndighedsfunktion, der gør man faktisk begge dele. Man arbejder både lovmedholdeligt og inddrager, lytter og understøtter! Bingo."

Handler om borgerens retssikkerhed

Spørger man Flemming Trap, der er CEO, stifter og indehaver af Trap Consulting, må man ikke glemme, at paragrafferne spiller en utrolig central rolle - særligt for borgernes retssikkerhed.

"Helt grundlæggende er paragrafferne også til for borgernes retssikkerhed. Noget af det, jeg lidt for ofte ser, er desværre, at der bliver truffet beslutninger, som er reelle afgørelser, bag om ryggen på borgeren, som borgeren så fratages muligheden for at klage over, når der formelt ikke gives borgeren en afgørelse," siger Flemming Trap til NB-Social og fortsætter:

"Hvis det er tilfældet her, så vil jeg sige, det er dybt problematisk."

Helt grundlæggende mener han, at hvis man som kommune gerne vil arbejde under nogle friere rammer, bør kommunen for eksempel bruge udfordringsretten. Her kan kommunen søge Indenrigsministeriet om at fravige de pågældende regler for selv at vise, at arbejdet kan indrettes på en smartere måde.

Så kan kommunen af den vej bliver frigjort fra nogle af sine forpligtigelser.

"Lovgivningen er for kompleks til at man bare lige kan sige, man bare skal følge det, borgeren har behov for."

Det er dog ikke det samme som, at Kaastrup-Hansens fokus på borgerne frem fra paragrafferne ikke giver mening. Der skal bare følge en afgørelse med, som borgeren kan klage over.

Kommunernes økonomi ville vælte yderligere

Det er et velkendt faktum, at kommunerne er pressede på økonomien på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne bare er steget siden 2018.

Her spiller paragrafferne og lovkrav også en rolle, da kommunerne vil blive yderligere presset, hvis de skulle følge serviceloven til punkt og prikke. Derfor blinker Flemming Traps advarselslamper typisk, når kommunerne vil se bort fra paragrafferne.

"Skulle man følge serviceloven til punkt og prikke, så ville kommunernes økonomi vælte endnu mere. Derfor bliver der indimellem gjort et forsøg på at holde udgifterne nede, ved at man fortolker lovgivningen lemfældigt i nogle tilfælde."

Torsdag bringer NB-Social et større interview med Erik Kaastrup-Hansen, hvor han vil få lejlighed til at folde sine pointer ud.