Flere kvinder får hjælp fra kvindekrisecentre. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, hvor der er sket en stigning på 12 procent fra 2021 til 2022.

Det understreger behovet for at regulere markedet, vurderer forskningsdirektør Torben Tranæs. Han er formand for Ekspertudvalget, der skal sikre en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på det specialiserede socialområde.

Udvalget havde anbefalet et takstloft på tilbud med selvmøderprincip, hvilket regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) aftalte at gøre ved økonomiaftalen for 2024.

Selvmøderprincip vil sige, at der i det her tilfælde kan møde kvinder op uden foregående aftale eller bevilling fra kommunerne.

Herberg og kvindekrisecentre er det område, der procentuelt er steget mest fra 2018 til 2022, da det er steget med over 40 procent.

"I modsætningen til botilbudsområdet, så er udgifterne på det her område i høj grad drevet af, at der er flere, der får hjælp. Ikke kun - men der er rigtig mange flere, der får hjælp," siger Torben Tranæs til NB-Social.

Det er altså en anden udfordring, end hvad der ellers kendetegner det specialiserede socialområde, hvor de samme borgere er blevet dyrere at tage sig af.

"Ved kvindekrisecentre er den bagvedliggende motor, at der er flere borgere, der har brug for hjælp. Det er ikke noget, man på den måde kan regulere sig ud af som sådan," siger Tranæs og understreger, at man stadig skal sørge for at have en veldrevet sektor.

Det vil blandt andet sige, der er styr på prisdannelse og udviklingen af tilbuddene.

Selvom det er en konsekvens af, flere har brug for hjælp, er det ikke det samme som, der ikke er noget, der kan forebygges eller tages i opløbet - inden behovet for krisecenteret opstår.

Takstlofter gør man bedre kan styre udviklingen

Noget man som bekendt har gjort på området er at lave et takstloft, som Tranæs kalder en styringsmulighed.

"Et takstloft betyder, at man bedre kan styre udviklingen. Man får en mulighed for at sige, det er den her kvalitet, vi tilbyder," siger Tranæs og fortsætter:

"Problemet på det her område er, der er et selvmøderprincip, som er kombineret med fri-etablering. Det gør som udgangspunkt, at mere konkurrence vil betyde højere priser. Når man har et selvmøderprincip og fri-etablering, så mangler der som minimum en regulering."

Men hvad kommer det til at betyde dårligere service for nogle af kvinderne, nu hvor man med takstloftet harmoniserer kvaliteten?

"Når man laver takstlofter, vil det trække i retning af mere ens standarder. Det er klart, det er vigtigt at sige, det er et antal takstlofter, der er forskellige målgrupper. Men indenfor den givne målgruppe, så vil et takstloft trække i retning af mere ensartet standarder," siger Torben Tranæs.

Ifølge Tranæs er der ikke noget dokumentation for, at det er et stort problem, at prisstandarderne konkurreres op. Men uanset er det et område, hvor de styringsmæssige rammer ikke er færdige uden et takstloft eller lignende initiativ. Derfor mener han, det er en god idé med en hensigtsmæssig styringsramme.

Kvindekrisecenter er bekymret

Da Tranæs-udvalget var ude med sit forslag om et takstløft, affødte det kritik fra kvindekrisecenteret Danner.

"At indføre takstloftet er som at tisse i bukserne. Vi taler om kvinder og børn, der har levet i vold i årevis og som ofte har massive traumer med sig," sagde Mette Marie Yde, der er direktør for Danner, til Ritzau.

Hun fortsatte:

"Pris og kvalitet hænger sammen, så et takstloft risikerer at gå ud over voldsudsatte, som vi i øvrigt er forpligtede til at hjælpe via de konventioner, vi i Danmark har underskrevet."

Ifølge Mette Marie Yde er årsagen til variationen i taksten, at nogle centre udelukkende har faguddannet personale, mens andre ikke har.