Ministeren vil ikke garantere, at samtlige kommuner får et tilbud i 2024.

Ministeren vil ikke garantere, at samtlige kommuner får et tilbud i 2024. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)

Minister lover ikke psykiatritilbud er udrullet i alle kommuner i 2024

Folketingets partier aftalte med tiårsplanen for psykiatrien at udrulle et lettilgængeligt tilbud i alle kommuner. Men nogle kommuner må væbne sig med tålmodighed.

Udgivet: 13/10/2023

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde kan ikke garantere, at det lettilgængelige tilbud til kommunerne, som blev aftalt ved den første tiårsplan for psykiatrien, vil stå klart i alle kommuner.

Det står klart efter gårsdagens pressemøde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Tilbage i efteråret 2022 blev et bredt flertal af Folketingets partier enige om at etablere et lettilgængeligt tilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel af ensartet høj kvalitet.

"Her i starten af det nye år fremsætter jeg det konkrete lovforslag, som sikrer at vi får etableret et landsdækkende, nationalt lettilgængeligt tilbud for børn og unge. Som psykiske mistrives eller måske har en lettere psykisk lidelse. Så vi kan blive bedre til at sætte meget tidligere ind overfor børn og unge. Så man ikke skal opleve, at man ikke kan få noget hjælp og til sidst er blevet så syg, at man har behov for hjælp i hospitalspsykiatrien," sagde ministeren til pressemødet.

Det er dog ikke det samme som, at der i løbet af 2024 vil være et tilbuds i alle 98 kommuner.

"Det er ambitionen, vi kommer i gang i alle 98 kommuner, men jeg kan ikke i dag stå og garantere, at alle tilbud er fuldstændig på plads og fuldstændig færdig i 2024. Men her i indeværende år har vi givet kommunerne 100 millioner kroner til at kunne påbegynde arbejdet med at bane vejen også for de lettilgængelige tilbud med henblik på at vi skal gå i drift her i 2024, når vi også har vedtaget lovforslaget fra Folketingets side på baggrund af det faglige forarbejde, som gode folk nu laver i samarbejde med Sundhedsstyrelsen i spidsen med henblik på at vi kan få sikret et landsdækkende tilbud," sagde ministeren afslutningsvist.

Sidst opdateret: 13/10/2023 - 09:51

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]