Socialministeren vil gøre det nemmere at være borger med et handicap. Det var hendes hovedbudskab til det handicappolitiske topmøde på Christiansborg onsdag den 11. oktober.

Her var hun dog også tilbageholdende overfor, at flere penge til området var den eneste løsning. Det betegnede hun tværtimod som "åndeligt dovenskab".

Handicapområdet har gennem de seneste år været ret udskældt - blandt andet har statsrevisorerne kritiseret de høje omgørelsesprocenter, mens kommunerne over en bred kam kæmper med økonomien på området.

"Fundamentet for, at vi skal lykkes med uddannelsesindsatsen og fundamentet for, at vi skal lykkes med beskæftigelsesindsatsen, det er faktisk helt præcist, at vi skal gøre det nemmere at være et menneske med handicap," sagde ministeren til topmødet.

Her pegede ministeren blandt andet på, at hvor mange studerende uden handicap eksempelvis har tid til både øl og arbejde, så bruger unge med handicap mange kræfter på at slås med systemerne.

Her mener ministeren, at det burde være omvendt.

"Når jeg har sagt, at vi skal tænke handicapområdet på hovedet, så det fordi, det skal faktisk være omvendt. Det skal jo faktisk være sådan, at for den borger, der har et handicap, da har man behov for, at de ting, der er rundt om det, man laver, er lettere end for den borger, der ikke har et handicap."

Flere penge åndeligt dovenskab

Selvom kommunerne kæmper med økonomien på det specialiserede socialområde, skal de dog ikke regne med, at ministeren kommer med en ekstra pose penge.

"Jeg mener, det er udtryk for åndeligt dovenskab, hvis man mener, at det eneste, der skal til på det her område er at sende flere penge," sagde ministeren.

Hun pegede i stedet på handicapområdets organisering, som hun betegner som topelendigt. Et eksempel var merudgiftsydelsen.

"At man fra regning til regning skal bede om hjælp hos kommunen. Så kan man skulle vente i syv måneder, før man får at vide, om man får de 875 en halv. Og så efterfølgende syv måneder, fordi man en uge senere skal bede om 3.221,75," sagde ministeren og fortsatte:

"Skal man ankes det, kan man vente yderligere mellem et halvt og et helt år. Hvem i alverden vinder på det?"

Ministeren oplyser, at ministeriet har lavet en beregning, der viser, at merudgiftsordningen har en dødvægt på 90 millioner kroner. Der bliver altså brugt 90 millioner kroner alene på at administrere ordningen.

Derfor mener ministeren, at man kan komme ufatteligt langt for de samme midler, og derfor kan man komme langt på området uden at tilføre flere penge.

Gør det ikke til en konkurrence om, hvem der er værst

I sin tale kom ministeren også ind på, at det er forkert, at det ofte er kommunernes indsats, der bliver kritiseret på handicapområdet.

"Derfor har jeg indimellem slået mig på, når nogle siger: Det er også bare kommunerne! Jo, jo. Altså jeg kan godt nævne en hel del af lovgivningen, som den også er gal med. Så lad os lade være med at gøre det til en konkurrence om, hvem der gør det dårligst, og derfor skal have skylden for alt, og derfor skal være de eneste, der løser alt," sagde ministeren og fortsatte;

"Fordi summa summarum er jo, der er ingen af os, der gør det godt nok. Og det positive udgangspunkt, synes jeg, er, at vi alle sammen har lyst til (at gøre det bedre, red.)."

Håber på at holde tidsplanen

En af måderne, ministeren vil realisere ambitionen om at gøre livet lettere for borgere med handicap, er ved at lande en aftale om specialeplanlægningen og revisionen af magtanvendelsesreglerne.

"Jeg håber, vi kan bevæge os ud over isen og få landet de første store aftaler for det i løbet af det næste halve års tid."

Hun håber på så brede aftaler som muligt.

Ifølge lovkataloget er både specialeplanen og magtanvendelsesreglerne programsat til februar måned.