Kravene til kommunale socialchefer og ledere vil ændre sig dramatisk de kommende år.

Hvor fremtiden ser lovende ud for chefer og chefaspiranter med fokus på borgerne og helhedsorienterede løsninger, så ser det straks værre ud for chefer med et meget stort fokus på regler og detailstyring. Det skriver NB-Økonomi.

Det er reelt budskabet fra fem chefforeninger og KL, der onsdag den 25. oktober præsenterede et nyt arbejdsredskab.

Her viser erfaringen fra en række kommuner, at chefer og ledere bør tage budskabet alvorligt. I nogle af de kommuner, som har omlagt fokus i beskæftigelsesindsatsen, endte hver anden leder med at miste deres job.

De fem chefforeninger er Kommunaldirektørforeningen, Kommunale Velfærdschefer, Børne- og Kulturchefforeningen, Kommunalteknisk Chefforening og Økonomidirektørforeningen.

Oplægget er lanceret, fordi SVM-regeringens ambition er at rulle deres vision om at "gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie, som skal omfatte stor lokal forankring og lav styring," som der står i oplægget. Derfor vil initiativgruppen gerne klæde de kommunale ledelser på til at håndtere den kommende opgave.

"Hvis man fjerner detailstyrende regler i kommunerne, skal ledelse træde i stedet for. Derfor skal den faglige ledelse styrkes, og den skal tættere på medarbejderne og borgeren," siger Morten Mandøe, der er cheføkonom og direktør i KL, til NB-Økonomi.

KL-direktøren tager i øjeblikket rundt i landet og forklarer om det nye initiativ. Torsdag eftermiddag i sidste uge holdt han oplæg om emnet til Kommunale Velfærdschefers årsmøde.

Hvad hvis der sidder kommunale ledere, der modsætter sig omstillingen?

"Ledelse af det faglige vil komme til at fylde mere i kommunerne, og det vil blive en ledelseskvalifikation, man fremover vil kunne måle på," siger Morten Mandøe.

Men hvilke kompetencer er det, de kommunale ledere skal styrke fremover? Initiativgruppen har valgt at fokusere på fire indsatser, som de kommunale ledelser kan skrue op for, hvis de skal komme i mål med at implementere regeringens politik.

1) Styrk fokus på kvalitet og resultater.

2) Mere faglig ledelse

3) Flere helhedsløsninger

4) Bedre samspil med civilsamfund

Læs om de fire indsatser nedenfor.

Styrk fokus på kvalitet og resultater.

Kommuner skal i større grad til at se på, hvilket arbejde og indsatser, der skaber værdi for den enkelte borger. Derudover skal ledere i kommuner holde øje med, om der findes andre faglige fremgangsmåder, der skaber bedre resultater, end dem man selv har implementeret i egen kommune.

"Det betyder, at alle niveauer i ledelseskæden fra direktører til ledere i kommunerne skal kigge endnu mere udad mod driften og have de faglige resultater løbende på dagsordenen," siger Morten Mandøe.

Hvordan skal det foregå i praksis?

"Hvis regler, der har reguleret indsatserne og overholdelse af regler har været i fokus tidligere hos ledelsen, så skal det nye fokus være den værdi, arbejdet skaber for borgeren," siger han.

Mere faglig ledelse

Den faglige indsats skal derfor i højere fokus, hvor ledere og chefer skal lære af hinanden men også af andre kommuner eller faglige fællesskaber, der har skabt gode resultater.

Det er den høje faglige ledelse, der skal sikre den høje kvalitet til borgerne. Det betyder også, at der er opgaver, som lederne ikke længere skal varetage i samme grad.

"Vi skal rydde bordet for administrative opgaver, sådan at de faglige ledere får tid og rammer til at komme tættere på det faglige og medarbejderne," slår Mandøe fast.

Flere og bedre helhedsløsninger

Ifølge KL-direktøren Morten Mandøe skal alle parter have mere fokus på borgerens perspektiv i stedet for systemets præmisser.

Der er et stort velfærdspotentiale i at tænke mere i helhedsløsninger frem for siloer for ikke mindst de udsatte grupper i samfundet, som har svært ved at navigere i kommunernes mange forvaltninger.

"Frisættelse skal anvendes til også at fravige standardløsninger og faglig rutine og i stedet finde nye og fælles løsninger," står der i oplægget fra KL.

Omstilling til helhedsløsninger vil øge ledelsesansvaret, mener Mandøe.

"Ansvaret for, at den udvikling sker ligger først og fremmest på direktions- og chefniveauet. Det er her, man skal skabe de gode rammer for, at medarbejderne kan tage beslutninger tæt på borgeren," siger han.

Bedre samspil med civilsamfund

Regeringen vil gerne have, at både civilsamfund og erhvervsliv skal spille en større rolle, når der skal findes nye lokale løsninger på mange af de kommunale kerneopgaver.

I Hjørring Kommune har man for eksempel arbejdet med Ungegarantien de seneste år, hvor unge blandt andet kan komme i praktik hos lokale virksomheder. Men den facilitering mellem skole, kommune og erhvervsliv kræver vedligeholdelse.

"Hvis man skal lægge mere vægt på partnerskab og netværk, så skal der udvikles nye kompetencer til at facilitere i stedet for, at alle kompetencerne skal produceres internt i kommunen," siger Morten Mandøe.

"De netværk skal understøttes af kommunen, så de netværk holdes ved lige, hvilket kan få de samarbejder, man indgår til at fungere på den lange bane".