Socialpædagogerne vandt, mens socialrådgiverne tabte.

Det blev tydeligt mandag den 4. december, hvor regeringen og arbejdsmarkedets partner præsenterede udmøntningen af en ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår på 6,8 milliarder kroner.

Den udmøntning medførte stor tilfredshed hos Socialpædagogernes formand, Benny Andersen. da hovedparten af landets socialpædagoger kan se frem til at få 2.500 kroner mere om måneden i løn, når beløbet er fuldt indfaset. Det dækker både lønløftet og tillæg for at arbejde på skæve arbejdstider.

Offentligt ansatte socialpædagoger modtager med aftalen et stort og varigt lønløft, som bliver indfaset frem mod 2026.

Ifølge Benny Andersen, er det godt nyt for hele det specialiserede socialområde, nu hvor socialpædagogerne med aftalen har fået et ekstraordinært lønløft på 690 millioner kroner:

”Det er en kæmpe anerkendelse af den forskel, som socialpædagoger hver dag gør for mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne. Det har vi kæmpet for længe, og nu har vi et resultat, som har været værd at vente på. Derfor er jeg en meget glad og stolt formand for Socialpædagogerne,” siger han i en pressemeddelelse.

En stor udfordring på det specialiserede socialområde er manglen på faglært arbejdskræft. Her mener Benny Andersen, at trepartsaftalen vil gøre det mere attraktivt at arbejde som socialpædagog, hvilket vil styrke kvaliteten og fagligheden.

”Rekruttering er også en stor udfordring på det specialiserede socialområde. Der mangler uddannede socialpædagoger til at sikre borgerne kvalitet og faglighed. Et så stort og varigt lønløft vil gøre det mere attraktivt at uddanne sig til socialpædagog og arbejde på det sociale område."

Med trepartsaftalen blev aftaleparterne også enige om, at de relevante overenskomstparter ved overenskomstforhandlingerne i 2024 implementerer en normperiode på minimum seks måneder for pædagoger på dagområdet.

En normperiode er en periode, hvor dine arbejdstimer skal matche det antal timer, som du er ansat til, når du er offentligt ansat.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne drøftes eksempelvis bestemmelsen om beregning af arbejdstid i normperioden.

Socialrådgiverne forbigået

Ved trepartsaftalen fik socialrådgiverne ikke del i lønløftet. Det mener forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Signe Færch, ellers burde være tilfældet.

"På lige fod med de tilgodesete faggrupper løser socialrådgiverne vigtige velfærdsopgaver tæt på borgerne, og vi er som faggruppe helt afgørende, hvis man ønsker et stærkt socialt sikkerhedsnet i vores samfund. Derfor har vi hele tiden ment, at vi burde få del i lønløftet, og det mener vi stadig," siger Signe Færch i en pressemeddelelse.

Signe Færch kritiserer aftalen for ikke at tage livtag med ligestillingsudfordringen. Samtidig frygter hun, at rekrutteringsudfordringerne nu rykker videre til andre faggrupper, der ikke får del i lønløftet.

Hun bakker dog stadig op om aftalen, og glæder sig blandt andet over det generelle lønløft.

"Som fagbevægelse er vi nået i mål med en historisk aftale, der samlet set løfter lønnen i det offentlige med 6,8 mia. kr. Det er tiltrængt og helt på sin plads, at socialrådgivernes gode kollegaer på sygehuse, i daginstitutioner og i Kriminalforsorgen får et lønløft. Jeg under dem hver en krone, og derfor bakker vi op om aftalen."

Ligeledes synes hun, det er positivt, at der afsættes 250 millioner kroner til at forbedre arbejdsmiljøet.