Indsatsen vil hjælpe 180 borgere og løber over tre år, hvor hver borger er i indsatsen i 26 uger efterfulgt af 13 ugers efterværn.

Indsatsen vil hjælpe 180 borgere og løber over tre år, hvor hver borger er i indsatsen i 26 uger efterfulgt af 13 ugers efterværn. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ny tværfaglig indsats skal hjælpe psykisk sårbare i beskæftigelse

Holbæk Kommune og Den Sociale Investeringsfond er gået sammen om at hjælpe psykisk sårbare i beskæftigelse. I indsatsen kombineres en psykologbaseret- og en beskæftigelsesrettet indsats.

Udgivet: 14/12/2023

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Som størstedelen af landets kommuner har Holbæk de seneste år oplevet en stigning i antallet af sygemeldte borgere med psykiske udfordringer.

Derfor er Holbæk Kommune og Den Sociale Investeringsfond (DSI) gået sammen om at oprette en ny tværfaglig beskæftigelsesindsats, der giver borgeren den nødvendige jobrådgivning, men som også tager hånd om deres psykiske udfordringer.

”Vi har erfaret, at det kan være vanskeligt at hjælpe psykisk sårbare borgere i beskæftigelse via vores eksisterende indsatser. Det skyldes, at der kan være mange forskellige barriere forbundet med at komme i beskæftigelse for borgere med en psykisk lidelse."

"Udfordringer der gør, at den nuværende indsats ikke er tilstrækkelig. Derfor er der brug for at tænke nyt, og det gør vi her, siger Karina Helmer, udvalgsformand for Beskæftigelse, Uddannelse og Erhverv i Holbæk Kommune, i en pressemeddelelse.

Formålet er at etablere et tværfagligt team bestående af en koordinerende sagsbehandler, en virksomhedskonsulent, en psykolog, en ergoterapeut og en projektleder, der sammen skal give borgeren den bedst mulige støtte til at komme i beskæftigelse. Disse personer vil være gennemgående i hele forløbet, så borgeren oplever et sammenhængende og trygt forløb.

”Denne type helhedsorienteret indsats er tidligere afprøvet og viser, at hvis der er et fokus på borgerens trivsel og livskvalitet, så er der større chancer for, at indsatsen har en langvarig effekt, hvor borgeren bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det til trods er de helhedsorienterede indsatser ikke bredt anvendt i kommunerne. Det vil vi gerne bidrage til med denne investering i Holbæk Kommune,” siger Camilla Bjerre Damgaard, fondschef i DSI.

Indsatsen vil hjælpe 180 borgere og løber over tre år, hvor hver borger er i indsatsen i 26 uger efterfulgt af 13 ugers efterværn.

Indsatsen er en del af en social effektinvestering, hvor Den Sociale Investeringsfond er med til at finansiere indsatsen. Holbæk Kommune skal kun betale investeringen tilbage, hvis der opnås de ønskede resultater, der både giver gevinst for den enkelte borger og for kommunens budgetter.

Indsatsen forventes at starte den 1. februar 2024.

Læs mere om indsatsen her.

Sidst opdateret: 14/12/2023 - 12:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]