Mange af opkaldene handlede om  psykisk mistrivsel som selvmordstanker, psykisk lidelser, selvskade og ensomhed.

Mange af opkaldene handlede om psykisk mistrivsel som selvmordstanker, psykisk lidelser, selvskade og ensomhed. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Trist tendens: BørneTelefonen og Hørt slår igen rekorder

Tilsammen havde Børns Vilkårs rådgivningslinjer BørneTelefonen og HØRT i alt 63.529 samtaler med børn og unge i 2023. Det er det højeste antal nogensinde. Nu indgår organisationen et samarbejde med Brugsen.

Udgivet: 23/01/2024

Mads Høyer Hansen

Redaktør

Del artiklen:

2023 blev endnu et rekordår for Børns Vilkår, da rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT (der er et tilbud for unge i alderen 15 til 25) havde hele 63.529 samtaler med børn og unge.

Det er 3.000 flere samtaler end i 2022.

Dykker man ned i samtalerne, viser det sig, at 57.544 af dem var rådgivningssamtaler om et konkret problem. Mere end hver fjerde af de samtaler handlede om psykisk mistrivsel som selvmordstanker, psykiske lidelser, selvskade og ensomhed.

Selvskade fyldte 8,2 procent i alle rådgivningssamtaler, hvilket er en stigning på 32 procent i forhold til 2022.

”Det er en meget bekymrende udvikling. Mange børn og unge føler ikke, de slår til - at de ikke er gode nok, som de er. Når de henvender sig til os, er det ofte første gang, de sætter ord på det, fordi de synes, det er deres egen skyld og derfor føler, de selv har ansvar for at løse det. Det er så vigtigt, at de mærker og forstår, at det ikke er tilfældet,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, i en pressemeddelelse.

I 2023 var der også en 4.648 rådgivningssamtaler med børn og unge om omsorgssvigt som vold og overgreb. Det ligger dog på samme niveau som de foregående år.

”Vi taler om svigt, der kan være strafbare, og som har meget store konsekvenser for børn og unges trivsel og udvikling. Det bekymrer mig dybt, at vi har haft endnu et år med tusindvis af samtaler om vold og overgreb. Børns Vilkår har valgt at sætte alt ind på at stoppe vold mod børn – men vi kan ikke gøre det alene,” siger Rasmus Kjeldahl.

Indgår samarbejde med Brugsen

Helt alene er Børns Vilkår dog ikke, da foreningen netop har indgået et femårigt samarbejde med Danmarks største kæde af lokale dagligvarebutikker, Brugsen.

"Vi er en kæde, der står for nærhed og dialog. Derfor er det naturligt for os at hjælpe en så vigtig organisation som Børns Vilkår,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen, i en anden pressemeddelelse.

Ambitionen er at hjælpe børn og unge, særligt gennem en styrkelse af BørneTelefonen.

Aftalen løber fra 2024 til 2028. Et af de første projekter er at rekruttere 400 nye frivillige rådgivere til BørneTelefonen.

Derudover er forventningen, at der kommer en række andre projekter, der kan støtte op om Børn Vilkårs arbejde.

”Det er helt afgørende, at børn og unge ikke står alene med deres store problemer og alvorlige svigt. Mange fortæller os, at de ikke tør betro sig til nogen, fordi de ikke tror, de vil blive forstået eller troet på, og derfor er det så utroligt vigtigt, at de kan række ud til et sted som BørneTelefonen. Vi er meget taknemmelige og glade for det nye partnerskab med Brugsen, som hjælper os med at sikre, at BørneTelefonen fortsat kan svare på flest mulige henvendelser – døgnet rundt,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Fakta: Nøgletal fra Børns Vilkårs årsstatistik 2023:

  • Der var flest rådgivningssamtaler med børn og unge i alderen 13-15 år
  • Den hyppigste henvendelsesårsag var ’Forholdet mellem barn og forældre’ 
  • For fjerde år i træk ses en stigning i rådgivningssamtaler i kategorien ’Skolesvigt’ med i alt 7.948 rådgivningssamtaler. Trivsel i klassen var det tema, der fyldte mest. 
  • 216 gange blev sociale myndigheder/politi/ambulance kontaktet akut under samtalen af Børns Vilkår eller barnet/den unge selv
  • Også på ForældreTelefonen blev der slået rekord med 6.202 samtaler i 2023

Sidst opdateret: 23/01/2024 - 11:16

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Social er en nicheportal om det specialiserede socialområde samt socialpolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for socialområdet substantiel information om sociallovgivningen og det specialiserede specialområde.
Vi ser på de sociale og økonomiske effekter af den gennemførte politik – på Christiansborg såvel som i kommunerne.

Læs mere om NB-Social her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]