51 børn blev tvangsbortadopteret i Danmark i 2023, hvilket er det højeste antal i nyere tid.

Det viser en opgørelse, som Ankestyrelsen har lavet for Zetland.

Til sammenligning lød tallet på 37 i 2022, 29 i 2021 og 30 i 2020. Imidlertid var der blot én i 2016.

Sidste års tvangsbortadoptioner gik ifølge Adoptionsnævnets seneste årsberetning særligt ud over forældre med kognitive funktionsnedsættelser som autisme, mental retardering og ADHD.

Tallene kommer ifølge Zetland på baggrund af en lovændring fra 2014, som betød, at kommunerne, der har magten til at tvangsbortadoptere, i stedet for blot at "godtgøre" muligt omsorgssvigt skulle "sandsynliggøre" det.

På den baggrund begyndte flere kommuner ifølge mediet at bruge tvangsbortadoption som et alternativ til anbringelse, da førstnævnte er billigere.

Det kommer ifølge Zetland eksempelvis til udtryk i et sparekatalog fra Lolland Kommune.

Statsminister Mette Frederiksen (S) satte også fokus på barnets tarv i sin nytårstale i 2020, hvorefter at antallet af tvangsbortadoptioner er steget.

Institut for Menneskerettigheder skrev dog i en rapport sidste år, at tærsklen for bortadoption i Danmark er så lav, at den er på kant med FN's børnekonvention om blandt andet retten til familieliv.

Over for Zetland betegner Inge Bryderup, professor i socialt udsatte ved Aalborg Universitet, udviklingen som et "eksperiment med nogle af de svageste i samfundet".

Hun kritiserer desuden, at man ved en tvangsbortadoption helt kapper båndene til børnenes biologiske ophav.

- Som det er i dag, så giver man ikke barnet nogen chance for at lære sit biologiske ophav at kende, og det kan jeg faktisk ikke finde et eneste godt argument for, siger hun til Zetland.

- Selvfølgelig kan der være nogle særlige tilfælde, hvor et barn ikke kan have en relation til sin mor, men det hører til sjældenhederne.

/ritzau/