Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, giver regeringens nye lovforslag om revisionen af magtanvendelsesreglerne hårde ord med på vejen. I et interview med NB-Social kalder han det et "tilbageskridt."

Regeringen lægger blandt andet op til, at det skal være nemmere låse døre, flytte borgere samt overvåge med kamerakig.

Ifølge regeringen vil de mange forslag "sikre bedre mulighed for at understøtte personalets ramme til at sikre omsorgen over for en gruppe af borgere, som ikke kan tage vare på sig selv under fortsat hensyntagen til borgernes retssikkerhed."

Sådan ser Thorkild Olesen ikke på sagen.

"Det er et tilbageskridt i forhold til den udvikling, vi har prøvet at have i Danmark, hvor vi har prøvet af afskaffe institutioner," siger han og fortsætter:

"Det er et tilbageskridt, der sender os på vej tilbage mod særforsorgen, og de ting, som man oplevede der."

Her refererer Thorkild Olesen til de anbragte i sær- og åndssvageforsorgen, som ministeren tilbage i september måtte give en undskyldning.

Han slår blandt andet ned på muligheden for at låse døre samt de tidsubegrænsede magtanvendelser, som han mener, nærmere er et voldsmonopol frem for en magtanvendelse.

Thorkild Olesen har ellers som del af forummet Sammen om Handicap på papiret skulle komme med inputs til regeringens lovforslag. Men mange af lovforslagets elementer kan han ikke støtte op om.

Vil få store konsekvenser

Hvis regeringen vælger at bruge sit flertal og gennemføre lovforslaget, der nu er sendt i høring, vil det få store konsekvenser.

"Vi får endnu større problemer på botilbuddene. Der vil være mennesker, der bliver frustreret og udadreagerende. Vi risikerer, det her bliver en sprængfarlig cocktail," siger Thorkild Olesen og peger på risikoen for mere vold mod personalet og flere dyre enkeltsager.

SF: Mismatch mellem ministers retorik og den førte politik

Også hos Socialistiske Folkeparti er man kritiske overfor regeringens nye lovforslag.

"Jeg synes, det er super mærkeligt, at socialministeren i snart halvandet år har talt om at forbedre vilkårene for mennesker med handicap. Har talt om en specialeplan, der skulle have landet for flere år siden. Og så bliver det her lige pludselig smidt ud på gaden," siger SF's handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk til NB-Social.

Hun mener ikke, der er sket en eneste forbedring for mennesker med handicap siden valget, og at det skaber mistillid, når der bliver sagt et, men gjort noget andet.

Selvom ministeren ofte har henvist til arbejdet i Sammen om Handicap, der blandt andet skulle komme med inputs til revisionen af magtanvendelsesreglerne, så mener Charlotte Broman Mølbæk ikke, at man kan se handicaporganisationerne i regeringens lovforslag.

"Jeg er i grundvolden dybt i tvivl om, hvad regeringen i virkeligheden vil for mennesker med handicap."

Hun ser udspillet som en generel nedjustering af borgere med handicaps retssikkerhed og kalder det en spareøvelse.

Tager godt imod nævnet

Selvom Thorkild Olesen generelt er kritisk overfor det meste af lovforslaget, er der dog enkelte elementer, han er mere positivt stemt overfor.

Det drejer sig om oprettelsen af nævnet Det Socialfaglige Nævn, der får godkendelseskompetencen for særligt indgribende former for magtanvendelse.

"Vi er positive overfor at have en nævnskonstruktion, hvor man tager nogle konkrete sager op og laver faglige vurderinger. Men ikke når det gælder indelåsning eller flytning uden samtykke. Det skal sådan et nævn ikke være involveret i," siger han.

Han peger også på, at det kan give god mening at se på nogle af de mere bureaukratiske regler, som hvornår man skal indberette magtanvendelse.

Charlotte Mølbæk kan også pege på enkelte positive elementer, som forslaget om anvendelse af stofseler til positioneringer samt reduceringen af forskellige bureaukratiske registreringskrav.

Kommunernes Landforening og Kommunale Velfærdschefer er generelt mere positive overfor lovforslaget. Deres reaktion kan du læse her: