
"Vi har lavet en aftale, der sikrer rammerne for, at vi kan behandle flere børn og unge med psykiske problemer." siger Heino Knudsen, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Ny aftale skal sikre hurtigere hjælp til børn og unge med psykiske problemer
De lange ventetider blandt speciallægerne skaber udfordringer for borgere såvel som kommuner. Det skal en ny aftale gøre noget ved.
Udgivet: 04/04/2024
Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har indgået en aftale for de praktiserende speciallæger. Forventningen er, at den vil gøre ventelisterne kortere for børn og unge med psykiske sygdomme.
Konsekvenserne er nemlig store for den enkelte borger såvel som kommunen, når der er lange ventetider i psykiatrien.
Det er nemlig kommunerne, der er ansvarlige for socialpsykiatrien, der har til formål at få borgere med psykiske sygdomme til at fungere i dagligdagen.
Med aftalen får særligt uddannet klinikpersonale mulighed for at bidrage til udredning og behandling af eksempelvis angst og ADHD, så flere børn og unge kan behandles hos de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere fremover.
"Vi har lavet en aftale, der sikrer rammerne for, at vi kan behandle flere børn og unge med psykiske problemer. Det har været vigtigt for os, at vi har gjort det muligt for klinikpersonale at bistå psykiaterne i endnu højere omfang. Det kan frigive ekstra tid til, at speciallægerne behandler nye patienter og dermed har vi forventning om kortere ventelister," siger Heino Knudsen, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, i en pressemeddelelse.
Regionerne og FAPS har foretaget en såkaldt faglig modernisering, hvor de fastslår, hvilke patienter, der bedst behandles hos de praktiserende børne- og ungdomspsykiatere.
Samtidigt gør den øgede brug af klinikpersonale - det kunne være psykologer eller andre faggrupper med specialuddannelse, at speciallægerne kan bruges deres tid og kompetence der, hvor behovet er størst.
Af samme årsager forventer aftaleparterne behandling af flere patienter og kortere ventetid, såfremt børne- og ungdomspsykiaterne ansætte ekstra personale, hvilket aftalen skaber mulighed for.
"De praktiserende børne- og ungdomspsykiatere behandler børn og unge i deres nærmiljø, og samtidig ved vi at sygehusenes børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger er meget hårdt pressede. Den nye aftale, er derfor både med til at aflaste sygehusafdelingerne og samtidig god for patienterne, fordi vi fremover kan hjælpe endnu flere patienter i nærheden af deres bopæl," siger formand for FAPS, Ann-Louise Reventlow-Mourier.
Hun fortsætter:
"Psykiatriplanen og det nære sundhedsvæsen er begge øverst på både den faglige og den politiske dagsorden, og mange efterlyser handling på områderne. Med aftalen leverer vi et bidrag til at øge indsatsen for den voksende gruppe af børn og unge med psykisk sygdom, samtidig med at vi styrker det nære sundhedsvæsen."
Kort om overenskomsten
Aftalen træder i kraft 1. april 2024
Cirka 1.900 gange årligt opstartes behandling af børn og unge hos praktiserende børne- og ungdomspsykiatere.
I 2023 blev godt 6.500 patienter behandlet i børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægepraksis.
Regionernes overenskomst med FAPS omfatter pt. 21 fuldtidspraksis og 1 deltidspraksis inden for specialet børne- og ungdomspsykiatri.
Sidst opdateret: 04/04/2024 - 13:30














































