"Vi vil gerne gøre det nemmere og mere økonomisk fornuftigt at gøre det rigtige i socialpolitikken - det som kan gøre en positiv forskel i folks liv. Og det vil ofte være forebyggelse." Sådan siger professor Jon Kvist, der sidder med i Ekspertudvalget (også kendt som Tranæs-udvalget), i et interview med NB-Social.

I sidste uge præsenterede Tranæs-udvalget sine længe ventede anbefalinger til at sikre en bæredygtig økonomisk og faglig udvikling på det specialiserede socialområde. Siden har der været et stort fokus på særligt de økonomiske anbefalinger, men flere af forslagene er rettet mod at sikre den socialfaglige bæredygtighed.

Som det er i dag, er der juridiske, økonomiske og systemiske hindringer, der gør det vanskeligt for kommuner at vælge forebyggelsesvejen, mener Jon Kvist. Det lægger Tranæs-udvalget op til at tage et opgør med.

"Vi prøver at rydde banen for nogle af de barrierer, der står i vejen for, at man gør det rigtige," siger Jon Kvist.

Derudover ønsker Tranæs-udvalget også en mere systematisk etablering af viden på socialområdet, som også skal udbredes og forankres ude i kommunerne.

"For rigtig mange af de grupper, der er på det socialpolitiske område, ved vi faktisk ikke nok om, hvad der gør en forskel i folks liv. Det er ikke nok at konstatere et behov for en tidlig indsats, vi skal også vide, hvad der virker overfor den enkelte."

Og det at blive klogere på, hvad det er, der virker, og hvorfor det virker er med til at skabe den faglige bæredygtighed, som Ekspertudvalget har fået til opgave at tilvejebringe.

Give kommunerne bedre incitamenter til at forebygge

En af grundene til, Tranæs-udvalget ser et stort potentiale i forebyggelse er, at det i mange situationer godt kan betale sig samfundsøkonomisk på den lange bane.

Eksempelvis har tidlige indsatser med henblik på at forbedre sprogevner, der ikke er særlig omkostningsfulde, lange perioder med et stort økonomisk afkast efterfølgende. Andre eksempler er behandlingsprogrammer som Cool Kids for børn med angst eller KLAPjob til voksne med kognitivt handicap.

Grundlæggende er der dog på socialområdet en udfordring med, hvad man kalder en 'høste-så-problematik'.

Det er nemlig sjældent kommunen, der laver investeringen i den forebyggende indsats, der får lov at høste hele afkastet.

"I øjeblikket er det regionerne, der tjener på, at man laver noget godt socialt i kommunerne, hvis det resulterer i bedre sundhed hos nogle borgere, og det er staten, hvis det er kriminalitetsforebyggende. Regioner og stat nyder godt af, at for eksempel kommunerne afholder udgifter."

Derfor foreslår Tranæs-udvalget at lave en statslig resultatudbetalingsfond, hvor kommunerne får del i afkastet. Konkret skal staten på forsøgsbasis betale afkast til kommuner, som afholder udgifter til effektive forebyggende sociale indsatser indenfor udvalgte områder. På den måde giver fonden kommunerne incitamenter til at forebygge, som de ikke har i dag.

Derudover er der den positive konsekvens ved at gøre socialområdet mere økonomisk styrbart, hvilket Ekspertudvalget som bekendt også er kommet med en række forslag til, at det også vil give kommunerne bedre muligheder for at løse flere kan-opgaver, som de fleste forebyggende sociale indsatser hører under.

Det gælder såvel den almene forebyggelse som på det sociale område.

Fortsætte skiftet mod recovery-orienteret rehabilitering

Tranæs-udvalget lægger også op til, at kommunerne skal fortsætte med skiftet mod den recovery-orienterede rehabilitering.

Her er der nemlig generelt set allerede i dag en solid viden om, hvad der virker, især overfor voksne med psykisk sygdom.

"Pointen er, at man i danske og internationale studier har fundet ud af, hvad det er for elementer, der virker. Og at vi ikke behøver at vente til at folk er diagnosefrie," siger Jon Kvist og fortsætter:

"Vi skal væk fra trappe-tilgangen og gøre tingene tidligere med gradvise forbedringer før folk til sidst - og sikkert efter mange skridt frem og tilbage - bliver tilbudt uddannelse og arbejde. I stedet skal vi begynde tidligere med rigtige uddannelser og arbejdspladser, som er nogle folk selv har ønsket og drømt om at begynde på eller vende tilbage til."

Ifølge Kvist vil de opleve fællesskaber med medstuderende eller kollegaer og se, at deres indsats giver mening. Samtidig vil indsatser som efterværn sikrer en livslinje i udfordrende perioder til gavn for både arbejdsgivere og deltagere.

Der er der dog stadig brug for mere viden og forskning om, hvordan man kan gøre sådanne tilgange vellykkede i en dansk kontekst og for flere grupper. Heldigvis er nogle kommuner godt gang med at udbrede tilgangen til voksne med misbrug og sårbare unge.

De økonomiske hensyn skaber debat og skygger

Selvom anbefalingerne blev præsenteret i sidste uge, har de allerede affødt en del reaktioner.

Eksempelvis skrev formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen:

"Hvis økonomi kommer til at fylde mere, så vil konsekvenserne være endnu flere konflikter mellem borgere med handicap, pårørende og kommunerne."

Og netop det, at Tranæs-udvalget lægget op til en omskrivning af serviceloven, så de økonomiske hensyn i socialpolitikken bliver tydeligere, mener Jon Kvist er en del af forklaringen på kritikken.

"Få kritikere bemærker, at nytænkningen i vores forslag om en omskrivning af serviceloven især går på at få helhedsorientering og - når det er muligt og relevant - progression og inddragelse af borgere skrevet ind," siger Jon Kvist og påpeger, at der allerede i dag i formålsbestemmelsen står, at det må tages økonomiske hensyn mellem tilbud, der opfylder borgerens behov.

"Men alene det, at vi italesætter økonomi som et gyldigt hensyn, bliver opfattet negativt, sikkert på grund af Ekspertudvalgets kommissorium om at anbefalinger skal bidrage til mindre udgiftsvækst."

Derfor håber Jon Kvist, at det ikke skygger for anbefalingerne om faglig bæredygtighed - som eksempel styrkelse af forebyggende tiltag, bedre viden om og brug af virksomme tiltag, recovery-orienteret rehabilitering og mere arbejde med livskvalitet og progression.

"Det er anbefalinger, som jeg tror, mange vil kunne nikke ja til, hvis bare de havde set dem. Øget faglig bæredygtighed kan gøre en positiv forskel i manges folks liv og - kan jeg ikke lade være med at tilføje - på sigt bidrage til øget økonomisk bæredygtighed."